Filmz udlodder 3 x Blu-ray og 3 x dvd med “The Descent 2”, der fortsætter historien fra den roste første klaustrofi-thriller.

Denne eksklusive konkurrence er dog kun åben for fans af Filmz på Facebook. Hvis du ikke allerede er det, kan du straks blive fan ved at gå direkte til Filmz’ Facebook-side – og derefter klikke på knappen “Synes godt om” (eller “Like”, hvis du bruger Facebook på engelsk) øverst på siden.

Klik her for at gå til Filmz’ Facebook-side.

Du kan også klikke ind på konkurrencen her og læse mere.

Deltag også i ugens andre nye konkurrencer, hvor alle kan deltage. Her kan du vinde gyseren “Grudge 3” og billetter til actionfilmen “The A-Team” og Erik Clausens “Frihed på prøve”.

Klik her, og deltag i ugens nye konkurrencer.



Vis kommentarer (34)
Gravatar

#21 Highland Park 14 år siden

Jeg synes, at man skal give folk et lod for hver gang, de nævner Filmz på Facebook, Twitter, Myspace osv. Og hvis de derudover render rundt iført Filmz-T-shirts og andet gøgl, får de VIP-adgang til særligt indhold og funktioner på Filmz.

Jeg er helt enig med dig Michael, bortset fra at jeg ikke synes, at det er fair at favorisere brugere, der er tilhængere af Filmz på Facebook. Det andet bliver noget rod, og det ender bare med at gribe om sig. Der må være andre og bedre måder at sikre indtægten på. Men mere vil have mere, og så længe dette initiativ skaffer nye medlemmer og skaber trafik på siden, bliver der stensikkert ikke ændret på det.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#22 kasper0204 14 år siden

#20 Jeg ved ikke om jeg vil kalde en negativ reaktion for sund. Jo generelt set er det en sund indstilling at have. Men at angribe et tiltag på denne måde har jeg det ret ambivalent med. Jeg ser det som en ekstra service, at man nu faktisk kan finde ekstra konkurrencer på Facebook, ud over de sædvanlige tre. Altså er tingene egentlig, som de plejer - alle herinde kan stadig deltage i de ugentlige konkurrencer. Et nyt tiltag gør det bare nu muligt at deltage i endnu en konkurrence.

Det giver ikke kun flere medlemmer på Facebook - det tænkte jeg faktisk ikke så meget på. Nej, det kan være med til at få mange flere medlemmer herind på Filmz.dk - hvilket jeg sagtens kan forstå, at Filmz-redaktionen ønsker (mere trafik osv.)

Når jeg trykker 'Synes godt om' Filmz-gruppen på Facebook, popper det op hos alle mine venner. Måske et par af mine venner også trykker 'Synes godt om', og rækker endnu længere ud. Fuldstændig som en gren der kan ende med at stikke ud i uanede retninger. Og for at kunne deltage i Filmz Facebook gruppen's konkurrencer, SKAL de altså herind og vende på Filmz.dk, oprette en bruger og derefter deltage i konkurrencen hér.

Ja, jeg kan altså kun se, at Filmz vinder (kan vinde) stort på det. På kort sigt er forandringerne måske ikke voldsomt tydelige. Det bliver de muligvis på længere sagt, når den negative indstilling på et tidspunkt også er forsvundet. Sådan ser jeg det. Som ethvert andet tiltag, man skal vende sig til. Forandringer virker oftest ikke så godt i starten, som de gør på længere sigt.

Jeg kan ikke se hvorfor Filmz pisser på deres oprindelige fans - "dem der støtter op hver dag, og ikke bare er kommet til pga. en konkurrence." - men pisser Filmz så ikke først på deres oprindelige fans, hvis de trofaste herinde NETOP kun gik op i konkurrencerne? Hvilket de ikke gør - derfor undrer jeg mig over, at flere af de garvede brugere herinde går så meget op i et tiltag, der netop handler om konkurrencerne, som om de betyder allermest.

Det ér jo fællesskabet herinde - generelt debat, debat om nyheder, anmeldelser og lignende, hvor de trofaste fans hører til. Det mærker man meget hurtigt og tydeligt. Jeg kunne forstå den ekstremt negative indstilling, hvis Filmz fx besluttede kun at sende nyheder og anmeldelser på Facebook fremover - så ville jeg forstå problematikken 100% - men en ekstra konkurrence..??

Jeg mener også, at man må tage højde for, at Filmz er en virksomhed. Selvfølgelig vil de gøre deres, for at kunne tjene flere penge. Selvom stemningen herinde er på en sådan måde, at det er super-hyggeligt og bekvemt for de garvede brugere, som kender hinanden virkelig godt (også mere privat) - inklusiv flere af personerne der står bag Filmz' fundament - så bliver man også nødt til at se det hele fra en virksomheds øjne, hvor det private hyggesnak er ét, men det at drive en virksomhed er noget andet.
Gravatar

#23 kasper0204 14 år siden

Min pointe med at snakke om "privat" vs. virksomhed er, at man som virksomhed i stil med Filmz ikke altid kan tilgodese alle parter, ved introduktion af noget som Facebook, samtidig med, at man vinder bedst muligt ved det (forretningsmæssigt.)

Facebook-tiltaget får højst sandsynligt endnu flere brugere herinde på Filmz.dk - kommende brugere, der måske kommer til at hænge ved, ligesom de mest garvede brugere lige nu. Omvendt; hvor mange smutter så i protest over Facebook-tiltaget? Personligt tror jeg ikke på en eneste.

Derfor kan jeg kun se, at Filmz vinder ved dette Facebook-tiltag. Ja, det skaber tydeligvis noget røre blandt de nuværende medlemmer. Men hånden på hjertet; kan vi hver især ikke lære at leve med det?

Jeg er sikker på, at det med tiden vil kunne blive en ekstern del af Filmz, som en gruppe vælger at ignorere og en anden gruppe vælger at benytte. Og når vi er nået til dét punkt, har Filmz kun "vundet" ved det (og fortsætter måske i den retning), men ikke tabt noget "større".

Et lille sidespring/en tilføjelse, ift. den egentlig debat.
Gravatar

#24 Michael Andersen 14 år siden

#22 Mange af de ting har jeg svært ved at være uenig med dig i :) men hvorfor man skal køre en konkurrence her og så udelukke brugerne herfra, har jeg svært ved at se noget som helst positivt ved. For sagt så er det 100 gange bedre for virksomheden hvis alle dens kunder er velkomne :) At jeg og andre mister noget af respekten for Filmz kan ikke måles på samme måde som 500 nye "Fans af Filmz på Facebook"-tilmeldinger, men det er bestemt ikke noget Filmz vinder på.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#25 aero 14 år siden

#14 men det er jo også valgfrit om du deltager i facebook-konkurrencen...
Its structural perfection is matched only by its hostility
Gravatar

#26 Kviesgaard 14 år siden

Det jeg ikke bryder mig om ved den her udvikling, er at man begynder at lave (indtil videre kun 2) konkurrencer, der for at man kan deltage i dem, skal melde sig ind i et eller andet form for netværk, som jeg overhovedet ikke bryder mig om at være i nærheden af.

Jeg er dyb modstander af Fjæsbog fænomenet, og diverse historier om deres (= Fjæsbog) flossede moral hvad angår overholdelse af gældende (dansk) lovgivning, er ikke ligefrem noget der får min modstand til at dale, snarer tværtimod.

Nu er præmien i ovenstående konkurrence så heldigvis ikke en, som frister mig i det her tilfælde, så her kan jeg da heldigvis springe over. Sherlock Holmes konkurrence derimod, kunne jeg godt tænke mig at have deltaget i, lige indtil betingelsen med Fjæsbog blev præsenteret.

Jeg holder af at nyde en lille Filmz dagligt, og ser helst gerne at jeg kunne forsætte med det, uden at jeg skal dele mit privatliv med Fjæsbog.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#27 Kochie 14 år siden

chandler75 (13) skrev:
Hvis du whitelister tagget "social network", burde de nyheder stadig dukke op, selvom nyheden indeholder tagget "facebook" :)

Tak :)
Det er sgu smart. Og fantastisk brugerservice. Tak for det også!
Gravatar

#28 KayOzz 14 år siden

#2
Enig.. Var vild med 1´eren, men 2´eren stinker.. Ville ikke engang eje den om jeg så vandt den.. Den optager bare plads og samler støv.
Gravatar

#29 filmz-Claudius 14 år siden

#11, 14

Helt enig. Jeg holder min Facebook-profil langt væk, men tillader mig samtidig helt urimeligt at fylde Filmz' forum med brok, hver gang de hiver konceptet frem. Hey, blog (=brok) er også et rigtigt web 2.0 koncept, så jeg gider ikke høre nogle padder beklage sig over, at vi andre tillader os at brokke os. Hvis man er så glad for både web 2.0 og debat, så har man jo reelt bedt om en masse brok fra kværulanter som mig i situationer som denne. Filmz makulerer bare lidt mere af min respekt for siden, hver gang redaktionen laver en "Facebook only" konkurrence. For selv om jeg er fast bruger, så er jeg jo ikke god til at deltage, hvis jeg ikke Filmz-fan på Facebook. Det er jo reelt, hvad jeg får at vide. Jeg bliver reelt holdt udenfor, fordi jeg ikke har "den rigtige holdning". Er det mobning?

Der er mange grunde til at være skeptisk overfor Facebook, og den her slags konkurrencer er bare en mere. Jeg har aldrig deltaget i en konkurrence på Filmz, og jeg tvivler på, jeg kommer til det nu, fordi disse konkurrencer reelt giver min et belæg for at være mistroisk overfor Filmz' motiver under konkurrencerne. Hvorfor bliver jeg ellers holdt udenfor? Selv om jeg er ligeglad med konkurrencerne, så er det ikke en rar besked at få mellem linjerne. Derfor er den naturlige, retfærdige konsekvens også at fylde Filmz' forum med vrede indlæg hver gang. Skepsis er en sund ting, også overfor Filmz, og da især overfor Facebook.

#18

Jeg tvivler. Facebook (og Twitter) er en døgnflue. Om et par år er det helt glemt igen. Hvis du holder af Facebook, så velbekomme, men personligt synes jeg ikke det rager hverken Facebook, Filmz eller nogen andre, hvad min filmsmag er.
http://www.newsweek.com/2010/04/30/why-i-hate-3-d-and-you-should-too.html
Gravatar

#30 Tommy Kristensen 14 år siden

Jeg har som sådan heller ikke det store imod facebook - men vil egentligt helst bruge det til de ting det nu engang er tænkt til. Fint hvis folk vil spammes, og få inficeret deres computere med alt muligt tredjepartsprogrammer osv. Problemet for mig ligger i, at man er nød til at logge på "Filmz" flere steder, hvilket jeg finder ret upraktisk og en smule irriterende.

Skriv ny kommentar: