Forskere fra Cambridge Universitet i England og firmaet Light Blue Optics Ltd., har fundet en metode til at udnytte holografisk teknologi der kan bruges i små projektorer.

En konventionel projektor fungerer eksempelvis ved, at en kraftig pære lyser igennem et transparent mikrodisplay for at skabe et billede. Forskernes nye projektor, fungerer ved at lave et todimensionalt holografisk billede på et mikrodisplay, hvorigennem der sendes en laserstråle der projicerer billedet, ved at bryde laserstrålen op i et specifikt mønster.

Laserprojektoren kræver ikke linser da billedet kun kontrolleres via diffraktion. Da pære og linser er noget af det der er med til at bestemme størrelsen på en projektor, kan en laserprojektor derfor laves meget mindre.

Teorien for at lave denne type projektor har været kendt i langt tid, men har ikke været praktisk muligt da de fornødne algoritmer der skal beregne hologrammerne har været for langsomme til brug i realtime. Forskernes store gennembrud, var at lave en algoritme der er 1 million gange hurtigere end de traditionelle algoritmer.

Forskerne har allerede en sort/hvid prototype kørende og regner med snart at have lavet en model der kan vise farver. En egentlig projektor i lommestørrelse regner man med at have klar inden for 2-5 år.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 filmz-ghjbjkk 20 år siden

Det lyder da Nice =)
Gravatar

#2 davenport 20 år siden

Gad vide hvad den kommer til at koste??
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#3 nakalay 20 år siden

En plovmand (bogstaveligt talt).
We've got chicken tonight. Strangest damn things. They're man made.

Skriv ny kommentar: