En ny anime-film baseret på japanske Masamune Shirows populære cyberpunksaga “Ghost in the Shell” er undervejs. Animationsselskabet Production IG har nu åbnet en ny online side til filmen, der ikke vil være en fortsættelse til de to foregående biograffilm, men derimod tage udgangspunkt i den succesfulde tv-serie “Stand Alone Complex”.

Filmen, som har fået titlen “Ghost in the Shell: Stand Alone Complex – Solid State Society”, bliver instrueret af Kenji Kamiyama med hjælp fra holdet bag den populære serie om Section 9.

“Solid State Society” udspiller sig i året 2034, to år efter Major Motoko Kusanagi har forladt Section 9, der nu må stå overfor en ultra-magtfuld hacker. Batou, som efterforsker sagen, finder ud af, at Mokoto muligvis også er involveret i den stadigt mere omfattende og truende forbrydelse.

“Ghost in the Shell: Stand Alone Complex – Solid State Society” vil få premiere på japansk betalings-tv 1. september og sendes efterfølgende ud på det japanske dvd-marked i november. For at give filmen biografkvalitet har produktionen et budget på hele 360 mio. yen (omkring 18,5 mio. kr.).



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 Norrah 18 år siden

Cool, vil jeg glæde mig meget til at se, har sjovt nok endelig fået taget mig sammen til at se stand alone complex, og for uden de lorte katchokomas* eller hvad fanden de nu hed, så var det en glimrende serie.. Så glæder mig meget til at se mere...

*Hvorfor er det lige japanere syntes det er sexet at være barnlig?... ikke fordi jeg tror japanerne syntes det er sexede de der 40 tons tunge maskiner, men det er mere sjælen i dem...
Gravatar

#2 filmz-foo_master 18 år siden

Super nyhed. Glæder mig "som et lille barn til jul" til den kommer. Håber bare at de laver et Eng. lydspor, når den kommer på DVD, for Jap. er ikke lige mig stærke side, og underteksterne er lyn hurtige.
Gravatar

#3 Notional 18 år siden

Wow, det var godt nok en af de bedste nyheder længe. Synes ikke de forrige film var SÅ gode igen, men er helt vild med serierne, så det skal nok blive godt det her. Og at man ikke skal vente flere år, gør det bare endnu bedre :D
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#4 filmz-l.mathiasen 18 år siden

Jeg har faktisk aldrig set stand alone, har været bange for at det ville blive for skuffende efter filmene. Men nu skal jeg se den
Giv mig anime!!!
Gravatar

#5 filmz-kidcaffeine 18 år siden

Den glæder jeg mig meget til. Begge dele af Stand Alone serien hører blandt de bedste anime serier jeg har set, og jeg venter med længsel på at resten af 2nd GIG bliver udgivet.

Ideen med, at Kusanagi forlader Section 9 ved jeg dog ikke helt, hvor vild jeg er med. Det kan selvfølgelig sagtens fungere alligevel, og det siger heller ikke nødvendigvis noget om, hvor meget hun er med i filmen. Jeg kunne dog ikke lade være med at føle, at hun manglede lidt i Innocence (der dog alligevel var en fremragende anime).
Power Corrupts, Absolute Power Corrupts Absolutely
Gravatar

#6 filmz-Le Samouraï 18 år siden

Jeg hijacker lige tråden med et sidespring: Hvilken version af SAC skal man investere i, hvis man nu ikke er interesserede i de amerikanske LE? Jeg synes at huske, at der var et eller andet problem med R2, men kan umiddelbart ikke finde noget om det?
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
Gravatar

#7 Scherlund 18 år siden

#6 Gå efter R4 udgivelserne. Det er de eneste der ikke har haft problemer. R2 havde problemer med at underteksterne ikke var synkroniseret ordentligt. Ydermere mener jeg at der var et problem med lyden. R1 havde også problemer med lyden og senere med billedet i startsekvensen på en af udgivelserne.
Gravatar

#8 filmz-Le Samouraï 18 år siden

Ok, tak for tippet! :-)
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
Gravatar

#9 Notional 18 år siden

#4 Jeg synes den første film var genial, men serierne er mindst ligeså geniale, specielt noget af slutningen på den første serie er til at få tårer i øjnene af. De holder begge hele vejen og er næsten bedre end den første film (som jeg synes er bedre end innocence).

#5 Hun var jo stort set ikke med i innocence, kun som hacker man ikke så, men det gør nu ikke så meget, den film handlede mest om hvor flot en animé film kan blive, omend historien er rimelig opsigtsvækkende.

#8 Hvis du ellers har god tid, så kommer gits:SAC også på Blu-Ray ;)
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll

Skriv ny kommentar: