Matthew Greenberg, der skrev manuskriptet til filmudgaven af Stephen Kings gyserfortælling “1408”, er blevet hyret til at udarbejde historien til en ny King-filmatisering – denne gang det dystre filmprojekt “Pet Sematary”, en ny filmfortolkning af romanen “Dyrekirkegården” fra 1983.
Bogen er fortællingen om en storbysfamilie, som flytter til en lille by i Maine, hvor de erfarer, at de er flyttet ind nær en dyrekirkegård, der hviler ovenpå en ældgammel indianergravplads, hvor familiens afdøde og nyligt begravede kæledyr viser sig at vende tilbage til livet. Da mandens lille søn bliver dræbt i en trafikulykke, begraver han liget på kirkegården, hvor drengen bliver genoplivet i dæmonisk form.
Romanen blev omsat til filmen “Ondskabens kirkegård” i 1989, hvori man kunne opleve bl.a. Dale Midkiff, Denise Crosby og Fred Gwynne på rollelisten. King stod selv for manuskriptet til projektet. Filmen fik i 1992 en fortsættelse, hvor Edward Furlong medvirkede.
Steven Schneider (“Paranormal Activity”) fungerer som producer på den kommende film. Greenberg har før stået for manuskript på gyserne “Halloween: H20”, “Mimic” samt “Masters of Horror”-episoden “The Fair Haired Child”.
Se også: Stephen King planlægger fortsættelse til “Ondskabens hotel”.
#31 lasse78 14 år siden
#32 filmz-Narniabæver2010 14 år siden
Kan ikke vente!
#33 davenport 14 år siden
Pet Sematary var fin i sin originale udgave. Jeg mener at man bør se på noget af det nye materiale, i stedet for at lave en genindspilning. Godt nok er det et forlæg, men alligevel...