Tilbage i august 2009 blev et remake af den spanske gyser “Børnehjemmet” annonceret med Larry Fessenden som planlagt instruktør.

Fessenden forlod dog i november projektet, og siden har Guillermo del Toro, der er producer og manuskriptforfatter på den nye film, ledt efter en ny til at overtage instruktørstolen.

Nu har de så fundet manden til jobbet i Mark Pellington, der fik sin start som musikvideoinstruktør og siden bl.a. har instrueret spillefilmene “Arlington Road”, “Mothman – Mørkets budbringer”, “Miraklet hos Henry Poole” og koncertfilmen “U2 3D”.

Den oprindelige film blev instrueret af Juan Antonio Bayona og havde manuskript af Sergio G. Sánchez. Genindspilningen forventes klar i 2011.

Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Børnehjemmet”.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Kaversmed 14 år siden

For mig er det fuldstændig ligegyldigt, om det blev Fessenden eller Pellington bag roret. Dette er en film der udemærket kan tåles at se, selv med spansk tale. Desuden var Belén Rueda et fund som hovedrolleindehaver, bliver svært at overgå..

Arlington Road var dog fed nok. =)
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#2 chang 14 år siden

Jeg synes den er fesen - den (fes den ind?) ide med at genindspille filmen på engelsk...
Gravatar

#3 LQmmel 14 år siden

Synes også det er dybt unødvendigt. Filmen er mine øjne et mesterværk på spansk. Men kan der tjenes penge, så skal den jo laves, det er klart :(

Skriv ny kommentar: