Paramount Pictures har udsendt en ny plakat til action-thrilleren “Jack Ryan”, der bringer den populære karakter tilbage til det store lærred for første gang siden “The Sum of All Fears” fra 2002.

Se plakaten her.

Jack Ryan lever nu i Moskva, hvor han arbejder som finansieringsanalytiker og ved et tilfælde opdager et forestående terroristangreb. Finansgeniet Viktor Stazov og den russiske regering har udtænkt en plan, der skal devaluere den amerikanske valuta og ødelægge den amerikanske økonomi. Det bliver et kapløb med tiden, hvor Ryan må forsøge at redde sit land – og sin kone…

Chris Pine har i denne omgang overtaget hovedrollen, mens også Keira Knightley, Kevin Costner og Kenneth Branagh medvirker. Sidstnævnte har desuden stået for at instruere filmen ud fra et manuskript af nykommeren Adam Cozad og David Koepp (“Engle & dæmoner”).

“Jack Ryan”, der på engelsk har titlen “Jack Ryan: Shadow Recruit”, indtager efter planen danske biografer 16. januar 2014.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 The narrator 11 år siden

'Finansgeniet Viktor Stazov og den russiske regering har udtænkt en plan, der skal devaluere den amerikanske valuta og ødelægge den amerikanske økonomi. Det bliver et kapløb med tiden, hvor Ryan må forsøge at redde sit land – og sin kone...'

Gab.
Gravatar

#2 Menneskedyr 11 år siden

ja det lyder sgu lidt gab:-)
http://komakino.bandcamp.com/
http://www.youtube.com/user/zortblak
https://soundcloud.com/user9155925
Gravatar

#3 steadi07 11 år siden

Eftersom det meste af verdenen, inklusive de russiske "finansgenier", sandsynligvis har lagt en anseelig del af deres formue i den amerikanske dollar, så virker det simpelthen for åndssvagt at blive ved med disse plots:)
Gravatar

#4 dkkev 11 år siden

Chris Pine som Jack Ryan... ej hold nu for helvede!! Det var slemt nok med Jeremy Renner i Jason Bourne universet(!)
Gravatar

#5 henrique406 11 år siden

Synes den ser ok ud. Traileren var rimelig underholdende, så den skal nok blive seværdig.

Skriv ny kommentar: