WorstPreviews kan præsentere en helt ny plakat til Pixars kommende computeranimerede robotfilm “Wall•E”, der udspiller sig på Jorden i år 2700, hvor planeten er forvandlet til en enorm skraldebunke, og verdens befolkning lever nu i et kæmpe rumskib.

Menneskeheden har i mellemtiden sendt tusindvis af robotter ned på Jordens overflade for at klare det hårde oprydningsarbejde. Men langsomt gennem årene bryder de alle ned – indtil kun den lille Wall•E er alene tilbage til at styre Jorden.

Den lille robot er gennem 700 års arbejde blevet selvbevidst og nysgerrig – og dermed også ensom. Men en dag ankommer en ny smart robotenhed, EVE, til Jorden, og Wall•E finder snart en ny mening i tilværelsen.

Manden bag Pixars storsucces “Find Nemo”, Andrew Stanton, er instruktør på “Wall•E”, der får premiere til sommer næste år.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 squee 17 år siden

Awwwww, glæder mig!
www.myspace.com/maskine
Gravatar

#2 filmz-B|aze 17 år siden

Altid godt med noget Pixar :)
"Too wierd to live, and too rare to die"
Pas på! Jeg har sort telt i camping!
Gravatar

#3 filmz-t89 17 år siden

#2 ja helt enig, men indtil videre må vi da nok kunne blive enige om at plottet lyder lidt tyndt.
Gravatar

#4 erikjust 17 år siden

Ja men det gjorde det også med Ratatouile en rotte der vil lave mad BORING uinteressant, men da filmen så kom fik vi et mesterværk.

Så hvem ved måske fungere plottet godt alligevel. Hvis der et firma der har fortjent the benefit of doubt er det Pixar de har ikke skuffet os endnu.

Skriv ny kommentar: