Gysersiden Bloody Disgusting kan fremvise den seneste plakat til Lionsgates kommende thriller “Captivity”, der igen kan byde på en forskræmt Elisha Cuthbert.
På siden kan man desuden finde billeder fra optagelserne til filmen, der også har Daniel Gillies og Pruitt Taylor Vince på rollelisten.
I filmen spiller Cuthbert en fotomodel, der sammen med en chauffør bliver kidnappet og holdt fanget af en seriemorder i et lille rum. Mens den psykopatiske morder metodisk terroriserer dem, bliver båndet stærkere mellem de to fanger, og de forelsker sig.
Manuskriptet til “Captivity” er skrevet af Larry Cohen, som også skrev de to thrillers “Phone Booth” og “Final Call”. “Captivity” får premiere i udvalgte amerikanske biografer 18. maj.
#1 thomas040 17 år siden
Glæder mig derfor til Capitivity
#2 filmz-steadi 17 år siden
Phone Booth er dog ret udemærket.
#3 wiseguy 17 år siden
#4 Syndrome 17 år siden