“Deja Vú” er med god grund titlen på den seneste trailer til “The Matrix Resurrections”, der giver os masser af forbindelser og sammenligninger mellem den originale trilogi og den kommende genoplivning.

Når “The Matrix Resurrections” får premiere den 22. december, er det igen  med Keanu Reeves i rollen som Neo. 20 år efter hændelserne i “The Matrix Revolutions” er han dog endnu engang fanget i The Matrix, men snart bliver hans øjne på ny åbnet op for den virkelige verden, hvilket lægger grundlaget for et forhåbentligt vildt actioneventyr.

Læs også: “‘The Matrix resurrections’-karakterplakater giver nyt blik på nye karakterer og originale actionhelte

Nu har vi så fået en ny trailer, og det bliver gjort meget tydeligt, at det hverken er vores, Keanu Reeves’ eller instruktør Lana Wachowskis første tur i “The Matrix”. Traileren fokuserer nemlig på både nye som gamle karakterer i situationer og skud, som vi har set i de tidligere film i franchisen.

Sammen med Reeves er også Trinity-skuespiller Carrie-Anne Moss tilbage, ligesom Jada Pinkett Smith, der spiller Niobe. Hverken de to originale stjerner, Lawrence Fishburne eller Hugo Weaving, vender tilbage.

Jessica Henwick (“Iron Fist”), Jonathan Groff (“Mindhunter”), Yahya Abdul-Mateen II (HBO’s “Watchmen”) og Pryanka Chopra Jonas (“Baywatch”) er blandt de nye tilføjelser til “The Matrix”-franchisen.

Lana Wachowski instruerer “Resurrections” på baggrund af et manuskript skrevet af hende selv i samarbejde med Aleksandar Hemon og David Mitchell.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: