Gainax har udsendt en ny trailer til anime-filmen “Evangelion 2.0: You Can (Not) Advance”, det kommende andet kapitel i det japanske “Rebuild of Evangelion”-projekt, der gennem fire film genfortæller den populære japanske tv-serie “Neon Genesis Evangelion”, som blev en bragende succes i 1990’erne.
Traileren kan ses online hos TwitchFilm.
Animationsselskabet Gainax, der stod bag serien, står også for produktionen af den nye filmserie, baseret på det succesfulde univers om en nær fremtid, hvor biomekaniske kæmperobotter er det eneste våben mod en tilsyneladende udenjordisk trussel.
Det nye firdelte “Rebuild of Evangelion”-filmprojekt er en alternativ genfortælling af historien i tv-serien og er designet til at være mere tilgængelig og lettere at forstå for de seere, der ikke er bekendt med den oprindelige serie.
De tre første film – hvor den første, ”Evangelion 1.0: You Are (Not) Alone”, fik japansk biografpremiere i 2007 – er en nyfortolkning af den klassiske serie med mange nye personer, scener og baggrunde, mens den fjerde og afsluttende film vil fungere som en helt ny konklusion på historien.
“Evangelion 2.0: You Can (Not) Advance” udsendes på japanske biograflærreder 27. juni. Der er endnu ikke fastlagt premieredatoer for sagaens to sidste film, “Evangelion 3.0” og “Evangelion: Final”.
#11 filmz-henrikmk 15 år siden
Så vidt jeg husker er der kun 1 robot i serien, som man iøvrigt bruger det meste af et afsnit at slukke for. Det hjælper at sætte sig ind i, hvad en Evangelion egentlig er for noget. :-)
Der er heller ikke nogen, der kommunikerer telepatisk nogen steder i serien.
#12 rubberdub 15 år siden
#13 Coffey Mug 15 år siden
Historiene i serierne er også så snørklet at det virkeligt ER svært at sætte sig ind i, det vil selv fansne give mig ret i, men så snart man får hul på dem så er det virkelig også en kanon oplevelse. Det var ikk ment som en pun til nogen som helst!
#14 filmz-henrikmk 15 år siden
I bund og grund:
Evangelion TV-serien handler om menneskers forhold til hinanden. Alle hovedfigurerne er unikke eller modsatte på mange punkter. Serien tager sig bare ud som en typisk "pilotdreng skal føre kæmpe-mecha.", indtil det hele begynder at blive lukket op i afsnit 14. ^_^
Når ting begynder at blive sære, er det som regel tankerne for en bestemt person vi følger. Så er det ren symbolik og tolkning af personens sindstilstand. Da Shinji er hovedperson, er det mest hans tanker vi følger.
Du kan også læse op på, hvem der har lavet serien (Hideaki Anno) og hvordan han selv havde det, da han lavede den.
Damn, nu får jeg lyst til at se den igen.