Gainax har udsendt en ny trailer til anime-filmen “Evangelion 2.0: You Can (Not) Advance”, det kommende andet kapitel i det japanske “Rebuild of Evangelion”-projekt, der gennem fire film genfortæller den populære japanske tv-serie “Neon Genesis Evangelion”, som blev en bragende succes i 1990’erne.

Traileren kan ses online hos TwitchFilm.

Animationsselskabet Gainax, der stod bag serien, står også for produktionen af den nye filmserie, baseret på det succesfulde univers om en nær fremtid, hvor biomekaniske kæmperobotter er det eneste våben mod en tilsyneladende udenjordisk trussel.

Det nye firdelte “Rebuild of Evangelion”-filmprojekt er en alternativ genfortælling af historien i tv-serien og er designet til at være mere tilgængelig og lettere at forstå for de seere, der ikke er bekendt med den oprindelige serie.

De tre første film – hvor den første, ”Evangelion 1.0: You Are (Not) Alone”, fik japansk biografpremiere i 2007 – er en nyfortolkning af den klassiske serie med mange nye personer, scener og baggrunde, mens den fjerde og afsluttende film vil fungere som en helt ny konklusion på historien.

“Evangelion 2.0: You Can (Not) Advance” udsendes på japanske biograflærreder 27. juni. Der er endnu ikke fastlagt premieredatoer for sagaens to sidste film, “Evangelion 3.0” og “Evangelion: Final”.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#1 Coffey Mug 15 år siden

Jeg har prøvet gang på gang at sætte mig ind i Evangelion, men det er aldrig lykkeds mig det er simpelthen for rodet og mange af de oversættelser jeg har set har virkelig været mærkelige, fx at robotterne bliver omtalt som engle og at nogle af figurene kan kommunikere telepatisk men man ser aldrig med hvem.
Alt for rodet for mig.

Jeg ser nu mere frem til Ghost in the Shell 2.0, nogen der ved om den er kommet på BRD endnu?
Gravatar

#2 Highland Park 15 år siden

... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#4 Coffey Mug 15 år siden

HOLD DA HELT KÆFT HVOR ER DE LÆKRE!

Tak skal i ha!
Gravatar

#5 loki 15 år siden

Imponerende intetsigende trailer.
www.peakoil.dk
Gravatar

#6 Thomsen 15 år siden

#1 - You, Sir, have the attention span of a... coffee mug ;-)

Nah, spøg til side, faktum er jo, at NGE altid har haft ry for at være en imponerende kompleks fortælling. Faktisk i dén grad, at man efter nogle år klippede en alternativ udgave af det sidste afsnit for at udpensle slutningen lidt mere, for dem der ikke forstod det hele (og det var mange). Men det er samtidigt også dens charme, der er med til at holde serien i live så mange år efter, og derfor den har opnået den store kultdyrkelse, som den har, over meget af verden.

#5 - Det er den japanske trailer, og den henvender sig tydeligvis kun til folk, der har set serien i forvejen. Det er nok ikke det store problem i Japan, hvor serien har en temmelig stor fanbase.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#7 filmz-Kadann 15 år siden

#3 -

Holy crap, den japanske udgave af GITS er dyr. :(
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#8 Graversen 15 år siden

Nogen der ved hved hvilken sang der bliver brugt i "Trailer One"?
Who else's opinion would it be?
Gravatar

#9 Graversen 15 år siden

nvm. fandt selv ud af det:

Utada Hikaru - Fly me to the moon
er på itunes
Who else's opinion would it be?
Gravatar

#10 Hitman Zeus 15 år siden

Sad og så NGE for nogen måneder siden og serien synes jeg ikke gav nogen mening overhoved.
"You've got to ask yourself one question: 'Do I feel lucky?' Well, do ya, punk?"

Skriv ny kommentar: