Paramount Pictures har udsendt en ny trailer til “Iron Man 2”, den ventede opfølger til den velmodtagede Marvel-filmatisering om den pansrede helt. Traileren kan ses her.
“Iron Man 2”, der igen har Robert Downey Jr. i titelrollen, vil starte umiddelbart efter slutningen i “Iron Man”, hvor verden nu er klar over Tony Starks dobbeltliv som den højtflyvende panserhelt.
Stark står derfor over for enormt pres fra regeringen, pressen og offentligheden om at dele sin teknologi med militæret. Da han ikke er villig til at slippe sin opfindelse, må han – med Pepper Potts (Gwyneth Paltrow) og James “Rhodey” Rhodes (Don Cheadle) ved sin side – danne nye alliancer og konfrontere magtfulde fjender.
Foruden Mickey Rourke som skurken Whiplash medvirker også Samuel L. Jackson, Scarlett Johansson og Sam Rockwell.
“Iron Man 2”, der ligesom den første film er instrueret af Jon Favreau, rammer de danske biograflærreder 29. april.
Se også: AC/DC leverer hårdtpumpet soundtrack til “Iron Man 2″.
#31 filmz-Utyske 14 år siden
Nøh, det er ikke et remake, men blot en fortsættelse til Superman 2. :)
#32 Lars.dk 14 år siden
#33 filmz-ab 14 år siden
Tjahh - kan kun sige jeg er uenig. Desuden er filmen ikke et remake.
#34 Riqon 14 år siden
Taget i betragtning hvor meget filmens plot kopierer direkte fra plottet i den første film, så kan man godt fristes til at kalde det et remake.
Der er dog ganske rigtigt et par nye elementer, ikke mindste et par karakterer: en rival (for lige at skabe et ineffektivt trekantsdrama) og en sønnike, men de betyder ikke det store for det overordnede plot. Tænk over det, der er absolut ingen progression i konflikten mellem Superman/Clark og den nye fyr. Derfor er det svært at retfærdiggøre det som et "nyt plot", det forbliver en statisk beskrivelse af setting, rammerne for Superman og Lois Lanes hemmelige (og kedelige) romance.
Der er andre absurde ting. Ideen om at Superman har fløjet rundt ude i rummet i alle disse år er påfaldende fjollet, men resultatet er måske det nærmeste filmen kommer på et nyt plot. Det skaber nemlig en konflikt mellem Superman og svigtede Lois Lane/menneskeheden. En enkelt flyvetur lægger dog låg på Lois Lanes ord om, at verden/hun ikke længere har brug for Superman, hvis ikke Lex Luthors plan gør det. Til syvende og sidst bekræfter det jo bare, hvad vi allerede er klar over som seere. Havde filmen så på nogen måde solgt illusionen og gjort det plausibelt, at Superman ikke havde nogen plads i verden længere, så havde det måske været lidt mere interessant... men det havde stadig været nødvendigt at sluge den første store kamel: at Superman havde fløjet rundt i galaksen i årevis for at se, om Krypton stadig var udslettet.
Superman Returns er altså i det store hele ikke en ny historie, men et mislykket forsøg på at opdatere originalen til et nyt publikum.
#35 filmz-Bruce 14 år siden
#36 filmz-ab 14 år siden
Kameler skal da stort set altid sluges, når vi er i denne genre, og jeg kan ærligt ikke se noget problem her, som jeg ikke kan påpege i stort set samtlige film, hvor man altid bliver nødt til at "indordne" sig efter filmens spilleregler. Du har ret i, at visse ting går igen i Returns. Et remake og blot en hyldest? Grænsen er hårfin :-)
Jeg må bare erklære mig uenig - synes virkelig filmen er stærk på netop de basale fronter som historie og personer, og har virkelig en smuk og poetisk feeling i flere ekstremt smukke scener. For en gangs skyld var det rart med ikke så meget fart over feltet.
#37 MMB 14 år siden
Alle film burde rebootes til Morricone's musik! ;)
#38 filmz-Bruce 14 år siden
#39 MMB 14 år siden
Har ikke set De Fem Benspænd. Er den noget værd, eller skal man være über Trier fan, før den er noget værd?
#40 mr gaijin 14 år siden