Ny trailer til “Iron Man 2” klar

Paramount Pictures har udsendt en ny trailer til “Iron Man 2”, den ventede opfølger til den velmodtagede Marvel-filmatisering om den pansrede helt. Traileren kan ses her.

“Iron Man 2”, der igen har Robert Downey Jr. i titelrollen, vil starte umiddelbart efter slutningen i “Iron Man”, hvor verden nu er klar over Tony Starks dobbeltliv som den højtflyvende panserhelt.

Stark står derfor over for enormt pres fra regeringen, pressen og offentligheden om at dele sin teknologi med militæret. Da han ikke er villig til at slippe sin opfindelse, må han – med Pepper Potts (Gwyneth Paltrow) og James “Rhodey” Rhodes (Don Cheadle) ved sin side – danne nye alliancer og konfrontere magtfulde fjender.

Foruden Mickey Rourke som skurken Whiplash medvirker også Samuel L. Jackson, Scarlett Johansson og Sam Rockwell.

“Iron Man 2”, der ligesom den første film er instrueret af Jon Favreau, rammer de danske biograflærreder 29. april.

Se også: AC/DC leverer hårdtpumpet soundtrack til “Iron Man 2″
.



Vis kommentarer (53)
Gravatar

#21 mr gaijin 14 år siden

Det ligner set piece på set piece. Fede sets: Japanske haver & racerbaner. En veloplagt Downey og en smækker Johansson.

En klassisk fortsættelse med mere af det hele. Jeg er klar. Håber bare, at det ikke ender med at blive for meget af det gode.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#22 filmz-Bruce 14 år siden

Utyske (2) skrev:
Mand, der er lang tid til april. :(


Kun lidt over 100 dage, til vi går mod mørkere nætter!

Men traileren her, er sgu bedre end hele Superman Returns!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#23 Dison92 14 år siden

bruce (22) skrev:
Kun lidt over 100 dage, til vi går mod mørkere nætter!


Ikke for noget, men hvordan kan du få det til lidt over 100 dage? (:
For den kommer i biograferne den 29. april, og et er den 8. marts i dag, ergo vil der være ca 50 dage til. :D
Gravatar

#24 Kviesgaard 14 år siden

#2

Der er jo også den mulighed at man fordriver ventetiden med Clash of the titans.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#25 El vez 14 år siden

bruce (22) skrev:
Men traileren her, er sgu bedre end hele Superman Returns!


Haha.. word!
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#26 filmz-ab 14 år siden

Hvorfor skal Returns nedgøres, ved jeg ikke :-) Den er jo ret god. Singer kan sit kram, det har han bevist så mange gange.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#27 Christian Voldborg 14 år siden

#26 - Ja, indtil han lavede smutteren "Superman Returns". Hans film "The Usual Suspects" og de to "X-Men"-film er dog fornemme.
Filmnørder, bøj jer i støvet for Christopher Nolans "Inception"...
Gravatar

#28 filmz-ab 14 år siden

#27

:-) Tjah, forstår ikke helt den skeptik omkring den, som anmelderne i sin tid egentlig lovpriste (både de danske og på rottentomatoes har den da en pæn rating). Det er måske ikke en mesterklasse film, men er på ingen måde dårlig. Faktisk ganske vellykket.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#29 filmz-Bruce 14 år siden

a@babo (26) skrev:
Hvorfor skal Returns nedgøres, ved jeg ikke :-) Den er jo ret god. Singer kan sit kram, det har han bevist så mange gange.


Superman Returns er i mine øjne en af de største ultimative fiaskoer i underholdningsindustrien. Det er et monumentalt makværk. Unødvendigt remake, med et søvndyssende flow og en seværdighed som ligger i budgettallet alene. Hvordan formår man at få en film, som maksimalt ligner $50 mio. (vel og mærke fejlkøb) til at koste mere end to LOTR film tilsammen?

Ekstramaterialet til en EE udgivelse af LOTR var langt mere spændende.

HOLY FUCKING MOLY BATMAN. STOP THE PRESS!!! Jeg læser lige, at Brandon Routh vandt en Academy of Science Fiction, Fantasy & Horror Films pris som bedste skuespiller foran

Casino Royale (2006) - Daniel Craig (I)
Children of Men (2006) - Clive Owen
Mission: Impossible III (2006) - Tom Cruise
Stranger Than Fiction (2006) - Will Ferrell
The Fountain (2006) - Hugh Jackman

Og Brian Singer vandt for bedste instruktør foran

Apocalypto (2006) - Mel Gibson (I)
Children of Men (2006) - Alfonso Cuarón
El laberinto del fauno (2006) - Guillermo del Toro
Mission: Impossible III (2006) - J.J. Abrams
Perfume: The Story of a Murderer (2006) - Tom Tykwer

Stemmerne må vist være blevet optalt i Florida af Bush's fætter. Hvilket vanvid!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#30 HonoDelLoce 14 år siden

bruce (29) skrev:
Unødvendigt remake


Nu har jeg kun set filmen én gang, og husker den ikke så godt - men er det et remake? Og i så fald af hvilken film ? :)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!

Skriv ny kommentar: