Steven Yeun har ifølge Deadline indledt forhandlinger om at spille med i den næste Jordan Peele-instruerede Universal-film.

Den koreansk-amerikanske skuespiller fik sit gennembrud som Glenn i AMC’s hitserie “The Walking Dead”. Siden har han oplevet succes i kritikerroste film såsom “Okja” og “Minari”. Sidstnævnte har fået ham en Oscar-nominering.

Yeun kommer til at spille overfor “Hustlers”-skuespillerinde Keke Palmer samt Daniel Kaluuya, der havde hovedrollen i Peeles første film “Get Out”.

Netop “Get Out” blev en kæmpe seersucces og fik sat Peele i Hollywoods søgelys. Ikke nok med at den blev nomineret til fire Oscars, deriblandt én for Kaluuyas præstation, men Peele vandt den ene for bedste originale manuskript.

Hans næste gyser “Us” delte vandene hos seerne, selvom den blev den største originale gyserfilm nogensinde.

Siden “Us” har Peele holdt sig travlt optaget som producer. Gennem hans Monkeypaw Productions har han overset både HBO-serien “Lovecraft Country” og Nia DaCostas “Candyman”, der får premiere senere i år.

Læs også: “‘Get Out’-instruktør klar med ny film – måske inspireret af Wes Craven”

Vi ved endnu ikke meget om Peeles næste film, udover at instruktøren selv og Ian Cooper producerer filmen gennem Monkeypaw.

Den endnu titelløse film står til at få premiere den 22. juli 2022.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: