Oscar Isaac er frontmanden på de tre nyeste karakterplakater til kommende Marvel-serie.
“Moon Knight” er det næste led i rækken af Marvels Disney+-serier. Her ser vi “Dune”-stjernen som Mark Spector, en tidligere lejesoldat, der lider af DID – dissociativ identitetsforstyrrelse –, der på vegne af den egyptiske gud Konshu påtager sig identiteten som Moon Knight. De andre personligheder, der bor i Spectors krop, er den britiske gavebutiksmedarbejder Steven Grant og den detektivagtige og velklædte Mr. Knight.
Det kan godt være, at det kun er Moon Knight, der lægger navn til den kommende MCU-serie, men heltens andre personligheder er stadigvæk en stor del af fortællingen. Derfor giver det også kun mening, at vi nu har fået tre forskellige karakterplakater til flere af vores helts prominente personligheder – Moon Knight, Mr. Knight og Spector.
Ethan Hawke spiller seriens skurk, kultlederen Arthur Harrow, der forsøger at få Spector til at tage imod sine mørkeste sider.
Læs også: “Ny ‘Doctor Strange in the Multiverse of Madness’-trailer teaser mulige Marvel-forbindelser”
Jeremy Slater (“The Umbrella Academy”) er seriens skaber, mens Mohamed Diab og instruktørduoen Justin Benson and Aaron Moorhead har instrueret hhv. fire og to af seriens seks afsnit.
“Moon Knight” får premiere på Disney+ den 30. marts.