Marvels kommende ”Ant-Man” har været igennem lidt af en omvæltning, men alt ser nu ud til at være på plads, og optagelserne startede i mandag, skriver filmstudiet i en pressemeddelelse.

Se også: Edgar Wright bytter “Ant-Man” ud med dødbringende knælere

Det mest interessante ved pressemeddelelsen er dog, at Marvel også kan afsløre flere skuespillere, som har sluttet sig til projektet, der indtil nu har talt Paul Rudd og Michael Douglas som henholdsvis Scott Lang og Hank Pym.

Patrick Wilson, der droppede ud for et par uger siden, er blevet erstattet af Bobby Cannavale, kendt fra blandt andet ”Boardwalk Empire”. Desuden vender John Slattery tilbage som Howard Stark, mens også Judy Greer, Michael Pena, Wood Harris og rapperen T.I har sluttet sig til filmens rollebesætning i ukendte roller.

Udover de tidligere nævnte navne er også Evangeline Lilly som Pyms datter Hope Van Dyne og Corey Stoll som skurken Yellowjacket med i filmen.

Peyton Reed (”Bring It On”) instruerer ud fra et manuskript af Adam McKay (”Anchorman”). Det forventes, at Edgar Wright og Joe Cornish vil krediteres for deres arbejde på filmen.

Optagelserne til “Ant-Man” starter i San Fransisco og rykker senere hen til Atlanta. Filmen får premiere til næste sommer.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Kviesgaard 10 år siden

Gad vide om det alligevel ender med, at blive godt?
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#2 Nicki52 10 år siden

Lad os se om en instruktør af Cheerleading og komedie-film, kan lave en god superhelte film.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#3 Kviesgaard 10 år siden

Nicki52 ( #2 ) skrev:
Lad os se om en instruktør af Cheerleading og komedie-film, kan lave en god superhelte film.


Ok den detalje var jeg så ikke klar over. Jeg nulstiller forventninger, da jeg ærlig talt ikke ved, hvad pokker jeg skal forvente af den her film.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah

Skriv ny kommentar: