20th Century Fox har udsendt to nye tv-spots til deres kommende “Street Fighter: The Legend of Chun-Li”, den nye filmudgave over Capcoms berømte kampspilssaga. De to tv-spots kan ses her.
Desuden er en række nye billeder fra filmen blevet udsendt, der bl.a. viser de første kig på Chris Klein som Charlie Nash og Josie Ho som Cantana. Billederne kan ses i galleriet.
“Smallville”-stjernen Kristin Kreuk ses i hovedrollen som den kampkyndige Chun-Li, der efter sin fars kidnapning drager ud i Hong Kongs gader for at søge retfærdighed – og dermed bliver kastet ud på en actionfyldt rejse mod en konfrontation med en tilsyneladende ustoppelig fjende.
I filmen medvirker desuden Neal McDonough som den magtfulde forbrydersyndikatleder Bison, Michael Clarke Duncan som Balrog, Taboo som Vega og Robin Shou som Gen.
“Street Fighter: The Legend of Chun-Li” får premiere i USA 27. februar.