På News Askew kan man nu læse de seneste ting der er sket omkring Kevin Smiths kommende fortsættelse til “Clerks”.
Det lader nu til at fortsættelsen vil få grønt lys snarest. Kevin Smith og hans medarbejdere har fået lavet en specialaftale, der gør “Clerks 2” til den første film, der financieres af Weinstein brødrenes nye selskab.
Smith har selv sagt: ”Ser ud til vores ‘Clerks 2’-aftale er på vej til at blive afsluttet, så vi begynder nok at få penge i næste uge. Hvor alle aflønninger og aftaler normalt er forud-forhandlet i de aftaler vi har, er denne film en undtagelse – På grund af det lave, lave budget, og det faktum at Scott [Mosier] og jeg var imod at få vores kontraktsikrede salærer og i stedet fik en ny aftale, der belønner os hvis filmen klarer sig godt.”
Smith siger desuden at “Clerks 2” vil komme i biograferne, dog i en mindre målrettet distribution – sandsynligvis et par hundrede biografer.
Kevin Smiths reklame-model for “Clerks 2” vil blive baseret på “Diary of a Mad Black Woman”, der nærmest ikke havde nogen reklamer, men alligevel endte med at indtage box-office listens førsteplads i sidste uge. Lion’s Gate Films stod for “Diary of a Mad Black Woman” og dermed promoveringen af den.
Smith siger: ”Jeg vil pimpe denne ‘C2’-sag i alle de rigtige hjørner af filmnørd-riget i de næste otte til tolv måneder, så når det er tid til at markedsføre filmen, vil størstedelen af arbejdet allerede være gjort”.
#1 davenport 19 år siden
#2 DarkLight 19 år siden
Jeg kan ikke vente!
#3 dyg 19 år siden