Der er kommet nye detaljer omkring historien og stemmelægningen til “Ice Age 2: The Meltdown”, der udkommer 31. marts i USA.
Historien centrerer denne gang om en global opvarmning, der truer med at forvandle Manfred, Sid og Diegos verden til et oversvømmet bombet lokum. De tre helte sætter sig for at advare resten af dyrene om den overhængende fare, der truer dem.
De må samtidig håndtere personlige problemer, såsom at de lader til at være på vej til at uddø. ”Manny mener han er den sidste mammut på Jorden, og de andre dyr prøver at hjælpe ham med at finde endnu en,” siger Carlos Saldanha, der var medinstruktør på den første film, og instruerer den nye film selv.
Det forlyder desuden at Queen Latifah vil levere stemme til Ellie, en kvindelig mammut, og mulig mage til Manny. Seann William Scott og Josh Peck lægger stemme til to brødre – Crash og Eddie. Jay Leno lægger desuden stemme til Fast Tony, et lusket bæltedyr.
#11 myggen 19 år siden