Tilbage i maj blev det rapporteret, at det finske band Lordi, som vandt Eurovision Song Contest 2006, havde planer om et filmprojekt, og optagelserne er nu gået i fuld gang.

Det engelsksprogede horrorprojekt har fået titlen “Dark Floors” og bliver indspillet i hjemlandet Finland. Folkene bag fimen er bandet selv sammen med Pete Riski, som instruerer.

Historien handler om en ung pige og hendes far, som bliver fanget på et hospital, der invaderes af monstre. Monstrene spilles også af bandets medlemmer, Mr. Lordi the Biomechanical Man, Amen the Ancient Assassin, Ox the Hell Bull, Awa the Vampire Countess og Kita the Alien Man Beast.

Forsangeren Mr. Lordi har bl.a. udtalt, at filmen ikke kommer til at indeholde deres eget musik: ”Man kan have de blodigste monstre liggende på lur et sted, men hvis man putter heavy metal på lydsporet i det øjeblik, vil det virke fjollet.”

“Dark Floors” får verdenspremiere i februar, 2008. Hos gysersiden Fangoria er det muligt at se den første plakat til filmen.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 Bony 17 år siden

#17 - Og Kronprins Frederik var runner..?

Utroligt der ikke skal mere til at more dig. Små hjerner, små fornøjelser..
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#22 GG 17 år siden

16#
Nu er der jo forskel på om du kan spille musik, eller om du er god til at lave film. Deres musik er efter min mening lort, så måske er de bedre til at lave monster film? Og måske ikke.. Men så snakker vi sgu ikke mere om det, der er forskellige meninger. Jeg vil da tjekke den ud når den kommer på DVD, og så kan du jo hygge dig med at babbe gren :)

Skriv ny kommentar: