Creature-effects supervisor John Rosengrant fra Stan Winston Studios har nu bekræftet, at han har haft møde med instruktøren Jonathan Mostow omkring muligheden for den lovede “Terminator 4”, men endnu er intet blevet bestemt.
Mostow, som instruerede “Terminator 3: Rise of the Machines”, har sagt, at han er interesseret i en fjerde “Terminator”-film og har bestilt en historie skrevet af John D. Brancato og Michael Ferris, der også skrev 3’eren.
Nick Stahl, der påtog sig rollen som John Connor i den tredje film, har kontrakt på to fortsættelser til.
Filmseriens første tre film havde Arnold Schwarzenegger i titelrollen som robotten fra fremtiden. Eftersom han som guvernør af Californien nu har lagt skuespillerkarrieren på hylden, vil den potentielle “Terminator 4” højst sandsynligt byde på en ny skuespiller i titelrollen, og Terminatoren vil derfor få et nyt design i det lovede projekt.
Rosengrant siger dog, at det stadig er for tidligt til at udtænke, hvordan designet til en ny Terminator vil tage sig ud, hvis filmserien fortsætter.
”Man plejer normalt ikke at gøre den slags ting,” siger Rosengrant. ”Man ser manuskriptet og de gnister der kommer derfra, snakker med instruktøren og ser hvad visionen er. Det hjælper ikke noget bare at forestille sig det, medmindre man skriver et udkast og selv forsøger at komme ud og sælge idéen.”
Rosengrant er desuden supervisor på monstereffekterne i den kommende film “Doom”.
#1 chronaden 19 år siden
#2 vapor 19 år siden
#3 chronaden 19 år siden
#4 Spade_skuret 19 år siden
#5 dengmao 19 år siden
#6 MuManden 19 år siden
#7 filmz-newsport 19 år siden
#8 nielsen84 19 år siden
#9 BN 19 år siden
2'eren var en flot og værdig afslutning, en af de absolut bedste fortsættelser i filmhistorien (næsten bedre end 1'eren) og en storslået teknisk tour de force.
Alt derefter er ikke rigtige Terminator-film, men kun skamløse efterligninger grænsende til selvparodien ... efter min mening.
#10 filmz-div 19 år siden