Tilbage i foråret forlød det, at 20th Century Fox gik med planer om at lave en helt ny start på deres franchise om tegneserieheltene The Fantastic Four – og nu rykker filmselskabet fremad med projektet og har hyret Akiva Goldsman til at producere en ny historie om den fantastiske heltekvartet.
Michael Green, der fungerer som executive producer på “Heroes”, og som har været med til at skrive “Green Lantern”, har fået til opgave at skrive manuskriptet til projektet, der vil fungere som en helt ny start på historien om Marvels berømte heltegruppe.
Fox’ foregående “Fantastic Four” fra 2005 og dens efterfølger “Rise of the Silver Surfer” fra 2007 blev instrueret af Tim Story og havde Ioan Gruffudd, Jessica Alba, Chris Evans og Michael Chiklis i hovedrollerne. Det forventes ikke, at disse vil vende tilbage i den nye filmfortolkning.
20th Century Fox har fortsat kontrollen over filmudgaver af “Fantastic Four” – så længe de fortsætter med at lave filmene. Hvis de vælger at stoppe franchisen, kan et andet filmselskab på et senere tidspunkt tage over.
Endnu er der ingen forlydener om, hvilken filmskaber eller skuespillere, der vil være involveret i den nye film, som muligvis vil tage en mere dystre drejning end de tidligere filminkarnationer.
Læs også: ”Fantastic Four” genstartes med reboot.
#11 filmz-Utyske 15 år siden
Jeg er stor fan af Marvel-universet og jeg synes stadig at FF-filmene var bras. Givet, den anden film var mindre bras end den første, men stadig bras.
Jeg forstår ikke hvordan det er lykkedes dem at få Ioan Gruffudd til at fremstå totalt uden karisma i de to film, men det er lidt af en præstation, da han normalt er en ganske habil skuespiller.
#12 Petrescu 15 år siden
Enig. Og sådan endda som den karismatiske leder af FF. Den eneste som virkede nogenlunde, var Chris Evans som den pigeglade hero turned celebrity.
#13 Lord Beef Jerky 15 år siden
#14 Rasputinoch 15 år siden
FF er geniale, så jeg stemer for at det er en god ting at give dem en chance mere... drop dog det der dyster-fims. Det har intet med FF at gøre.
#15 Kviesgaard 15 år siden
Er også rimelig velbevandret i Marvel universet, men synes ikke at FF - filmene var noget at råbe hurra for. Hvis de laver en reboot, som håber jeg virkelig at den højner niveauet fra forgængerne, ellers kan jeg ikke se nogen grund til at bruge tid og penge på den biografbillet.
#16 Clint 15 år siden
#17 filmzkim 15 år siden
#18 filmzkim 15 år siden
Gider du lige... :b
#19 the spirit 15 år siden
#20 ducktorwho 15 år siden
Er det McDonalds der er tale om?
(=(