Selvom det er mindre end to år siden, at 20th Century Fox udsendte deres superhelteopfølger “Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer”, har filmselskabet nu planer om at lave et reboot af franchisen med en helt ny film, der tager en ny indgangsvinkel på den velkendte tegneseriesaga om det fantastiske firkløver.
Den nye filmfortolkning af Marvel-tegneserien vil derfor ikke byde på det samme cast som de to foregående filmudgaver – ligesom instruktøren Tim Story heller ikke vil være involveret.
Til trods for at både den første “Fantastic Four” fra 2005 og dens fortsættelse fra 2007 fik hårde slag af kritikerne, formåede filmene alligevel at omsætte for henholdsvis $330 mio. og $290 mio. på verdensplan.
Fox vælger at genstarte filmserien med et projekt, der vil have en mindre glad tegneserieagtig stil og i stedet have en mere seriøs tilgang i stil med “Iron Man” og “The Dark Knight” – to tegneseriefilmatiseringer, der var enorme kassesucceser hos henholdsvis Paramount og Warner Bros.
Tidligere har Marvel selv forsøgt sig med et reboot af en tegneseriefilmatisering. Det skete med “The Incredible Hulk” sidste år, hvor dette projekt endte med kun at omsætte $18 mio. mere end Ang Lees forgænger fra 2003.
#1 Eat this 16 år siden
#2 filmz-Kadann 16 år siden
#3 CensoreD 16 år siden
#4 Twister 16 år siden
Men klart et projekt jeg vil følge tæt.
#5 filmz-Cerebrum 16 år siden
#6 astor 16 år siden
#7 Cherrn 16 år siden
#8 Hyltoft 16 år siden
#9 tranberg 16 år siden
#10 BN 16 år siden
... TERS, THE ?