Tilbage i foråret forlød det, at 20th Century Fox gik med planer om at lave en helt ny start på deres franchise om tegneserieheltene The Fantastic Four – og nu rykker filmselskabet fremad med projektet og har hyret Akiva Goldsman til at producere en ny historie om den fantastiske heltekvartet.
Michael Green, der fungerer som executive producer på “Heroes”, og som har været med til at skrive “Green Lantern”, har fået til opgave at skrive manuskriptet til projektet, der vil fungere som en helt ny start på historien om Marvels berømte heltegruppe.
Fox’ foregående “Fantastic Four” fra 2005 og dens efterfølger “Rise of the Silver Surfer” fra 2007 blev instrueret af Tim Story og havde Ioan Gruffudd, Jessica Alba, Chris Evans og Michael Chiklis i hovedrollerne. Det forventes ikke, at disse vil vende tilbage i den nye filmfortolkning.
20th Century Fox har fortsat kontrollen over filmudgaver af “Fantastic Four” – så længe de fortsætter med at lave filmene. Hvis de vælger at stoppe franchisen, kan et andet filmselskab på et senere tidspunkt tage over.
Endnu er der ingen forlydener om, hvilken filmskaber eller skuespillere, der vil være involveret i den nye film, som muligvis vil tage en mere dystre drejning end de tidligere filminkarnationer.
Læs også: ”Fantastic Four” genstartes med reboot.
#21 Samain 15 år siden
Genialt sagt, er det så kun når terning ryger ind under sofaen de laver noget originalt?
#22 filmz-aenima 15 år siden
#23 Riqon 15 år siden
#24 filmzkim 15 år siden