“A Glimpse Inside the Mind of Charles Swan III”, der er instrueret af Francis Ford Coppolas søn, Roman Coppola, nåede aldrig at få dansk biografdistribution. Nu har du dog muligheden for at se, om Roman har arvet sin fars talent. Indiefilmen kan nemlig nu streames på Viaplay.
Se også: Trailer til “A Glimpse Into the Mind of Charles Swan III” med Charlie Sheen
Bag den alenlange titel gemmer sig en komedie sat i 70’erne, der omhandler en grafisk designer, som drømmer sig ind i sin egen bizarre fantasiverden, efter hans kæreste har droppet ham. Her får han muligheden for at konfrontere sine egne fejl og fiaskoer.
I filmens hovedrolle kan Charlie Sheen ses, mens også Bill Murray og Jason Schwartzman er at finde på rollelisten. De to sidstnævnte vil også kunne ses den 27. marts i “The Grand Budapest Hotel”, der er instrueret af Roman Coppolas manuskriptmakker, Wes Anderson.
#1 x marks the spot 10 år siden