Få “X-Men”-fans var vilde med Brett Ratners “X-Men: The Last Stand”, der fortalte historien om Jean Greys udvikling til en ond Phoenix. Nu giver Fox-Marvel den historie endnu et forsøg med “X-Men 7”.
Læs også: Ny “X-Men”-fremtid bliver uden Bryan Singer
Det er The Hollywood Reporter, der skriver, at den kommende sequel til “Apocalypse” får titlen “Dark Phoenix”.
Dermed får Sophie Turner sandsynligvis hovedrollen, da hun senest spillede en yngre Jean Grey i netop “Apocalypse”.
Som tidligere beskrevet bliver det sandsynligvis “X-Men”-manuskriptforfatteren Simon Kinberg, der får sin instruktør-debut med dette sequel-reboot.
“X-Men: Dark Phoenix” får premiere d. 2. november i 2018.