DreamWorks Animation har nu udsendt den første figurplakat til deres ventede sifi-CGI-komedie “Monsters mod Aliens”. Plakaten, der er dedikeret til det træge geleagtige væsen Ooze, som får stemme af Seth Rogen, kan ses online hos IMPAwards.

Filmen følger Susan Murphy (Reese Witherspoon), der en dag bliver ramt af en meteorit, hvorefter hun bliver næsten 15 meter høj. Militæret, der opfatter hende som en umiddelbar trussel, anbringer hende i en hemmelig statslejr under dæknavnet Ginormica.

Det viser sig, at militæret i al hemmelighed gennem årene har indsamlet og trænet andre monstre til et hemmeligt projekt. Men da en mystisk udenjordisk robot lander på Jorden og begynder at rasere landet, må den trænede gruppe af monstre som en sidste mulighed kaldes i aktion for at besejre rumvæsenerne og redde verden fra dens forestående undergang.

Susan må derfor slutte sig til kampen i en noget broget forsamling af væsner, deriblandt den insektlignende Dr. Cockroach, Ooze og den macho Missing Link, der er halv abe og halv fisk.

Blandt øvrige stemmer finder man Hugh Laurie, Will Arnett, Kiefer Sutherland, Stephen Colbert, Rainn Wilson og Paul Rudd.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Notional 15 år siden

Monsters Inc. møder The Incredibles?
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll

Skriv ny kommentar: