“Mindhunter”-forfatter Tobias Lindholm laver “The Investigation”.

Sagen er netop afsluttet ved Østre Landsret, der har idømt Peter Madsen livstid for drabet på Kim Wall.

Nu bliver mordsagen til en skandinavisk miniserie i seks afsnit med titlen “The Investigation”, skriver The Hollywood Reporter.

Det er danske Tobias Lindholm, der skal skrive og instruere miniserien, ligesom han senest har bidraget til David Finchers seriemorderserie “Mindhunter”.

Tobias Lindholms “Krigen” blev Oscar-nomineret, ligesom han har vundet Bodil-priser for “Kapringen” og “R”.

“The Investigation” vil ikke følge drabsmanden, Peter Madsen, men derimod de mennesker, som opklarede sagen.

Derfor bidrager efterforskningsleder Jens Møller også til skabelsen af serien, ligesom forældrene til Kim Wall også bidrager til serien.

Serien produceres af danske Miso Film – der står bag Netflix-serien “The Rain” – sammen med svensk TV4 og C More samt Outline Film i samarbejde med norsk TV 2.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Bachone 6 år siden

Meh.

Skriv ny kommentar: