“1917” får i dag repremiere i IMAX – 26 procent mere af Roger Deakins’ Oscar-nominerede billeder.
Den fik dansk premiere den 2. januar. Men først fra i dag kan filmfans i Danmark opleve “1917” i det store IMAX-format.
Som det ses i nedenstående klip, så har “1917” fået premiere i Danmark i en beskåret udgave, hvor toppen og bunden af billedet er fjernet i forhold til Roger Deakins’ fulde fotografering.
CinemaxX-biograferne i København og Aarhus har dog valgt nu at give Sam Mendes-filmen repremiere i IMAX med visninger frem til den 5. februar.
“1917” er rykket i front i Oscar-feltet efter en overraskende sejr ved PGA Awards, der ofte er en markør i forhold til senere Oscar-succes.
Læs også ‘Golden Globe-vinder overrasker ved PGA Awards – ny Oscar-favorit‘.
Oscar-showet afholdes den 9. februar.
26 procent mere billede i IMAX – ser ud til at gøre en forskel med '1917'. pic.twitter.com/xmL1LHXic2
— Filmz (@filmzdk) January 22, 2020