Den Oscar-nominerede Aske Bang søger crowdfunding til dansk spillefilm med titlen “Welcome to the Moon”.

Den danske instruktør Aske Bang blev i 2017 Oscar-nomineret for kortfilmen “Silent Nights”. Siden har Bang kæmpet for at indspille sin første spillefilm, men uden held.

Derfor forsøger Bang nu selv at finansiere “Welcome to the Moon” ved hjælp af en Kickstarter-kampagne, som du kan finde lige her.

Peter Aalbæk, Erik Clausen og Lars Von Trier har alle sagt ja til at medvirke i en birolle, når optagelserne begynder d. 4. marts.

“Welcome to the Moon” beskrives som en hybrid-film, der blander drama, komedie og gys. Det er “Sideways” møder “The Shining”.

Hovedkaraktererne er den succesfulde filminstruktør Bo, der holder polterabend i et sommerhus på Møn hos den fallerede skuespiller Martin, som lider af post-traumatisk stress.

Bo har lovet, at Martin skal spille hovedrollen i hans næste film, men tør ikke sige, at han har givet rollen videre til Mads Mikkelsen efter pres fra filmproducenten Peter Aalbæk.

Lars Von Trier var i 2018 selv instruktør-aktuel med “The House That Jack Built” – læs anmeldelsen her.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: