Han er aldrig for alvor blevet anerkendt som en stor skuespiller. Men det ændrer Oscar-kraften måske på ved uddelingen i 2018. Lucasfilm fører kampagne for Mark Hamill som bedste hovedrolle for “Star Wars: The Last Jedi”.
Læs også: J.J. Abrams: Mark Hamill bør vinde en Oscar for “The Last Jedi”
Lucasfilm fører således en bred Oscar-kampagne for “The Last Jedi”. Daisy Ridley som bedste kvindelige hovedrolle samt bedste film, instruktør og hele 10 biroller. Du kan se hele kampagnen her.
Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at Mark Hamill fylder en reel hovedrolle ud som Luke Skywalker i “The Last Jedi”. Og altså åbenbart så god, at man tror på Oscar-chancen som bedste hovedrolle.
Anmelderne har da også over en bred kam hyldet Hamill for præstationen, der kaldes for karrierens absolut bedste.
Oscar-showet afholdes d. 4. marts.
#1 Snipp 7 år siden