De danske håb for endnu en Oscar-statuette blev hurtigt knuste. Til gengæld var vinderne usædvanlige i Oscar-regi.

Efter sidste års kontroversielle scene med en improviseret lussing fra Will Smith er det forståeligt, at Oscar-uddelingen gerne vil dæmpe tempoet i år og lade priserne blive uddelt på den mest stille og rolige måde. Det lykkedes også utroligt godt. Det eneste, der stak ud, var prisvinderne, som flere steder både var en milepæl for repræsentation og spændvidden for nye spændende film.

Jimmy Kimmel indtog Dolby Theatre i Los Angeles anført af en video, hvor han var Tom Cruises medpilot og efterfølgende sprang i faldskærm ned til teatret. Efterfølgende var han klar med sine signaturform for komedie: Zingers leveret med et skævt, kækt smil. Kimmel nævnte i sin åbningsmonolog intet til sidste års showstjælende begivenhed, men senere lavede referencer til hændelsen – som en måde at vække folk i løbet af aftenen.

Den mest nominerede film inden aftenen, “Everything Everywhere All at Once”, startede med 11 nomineringer, og i løbet af aftenen stod det klart, at mange af de nomineringer blev indfriet. Ved aftenens afslutning var filmens skuespillere, instruktører, manuskriptforfattere og klipper blevet hyldet for at lave en af de mest vanvittige film til at blive nomineret og dominere vinderfeltet. Filmen vandt for Bedste Film, Bedste Instruktør og Bedste Manuskript, Bedste Klipning, Bedste Kvindelige Hovedrolle, Bedste Mandlige Birolle og Bedste Kvindelige Birolle.

Særligt skuespilpræstationen Bedste Kvindelige Hovedrolle var bemærkelsesværdig. Michelle Yeoh blev ved overrækningen af statuetten den første asiatiske kvinde til at modtage en skuespillerpris.

Den anden mest vindende film var den aktuelle filmatisering af Erich Maria Remarques klassiske værk, “Intet Nyt Fra Vestfronten”, som løb afsted med prisen for Bedste Internationale Film, Bedste Fotografering, Bedste Produktionsdesign og Bedste Originalscore.

Danmark havde 3 chancer for at vinde en statuette i løbet af aftenen inden for kategorierne Bedste Dokumentar, Bedste Liveaction-kortfilm og Bedste Klipning. Dog blev det ikke denne gang, at det danske blev hædret.

Se hele listen over vindere nedenunder:

Bedste film: ‘Everything Everywhere All at Once’
Bedste instruktør:
 Daniel Kwan og Daniel Scheinert, ‘Everything Everywhere All at Once’
Bedste kvindelige hovedrolle:
 Michelle Yeoh, ‘Everything Everywhere All at Once’
Bedste mandlige hovedrolle: 
Brendan Fraser, ‘The Whale’
Bedste kvindelige birolle: 
Jamie Lee Curtis, ‘Everything Everywhere All at Once’
Bedste mandlige birolle: 
Ke Huy Quan, ‘Everything Everywhere All at Once’
Bedste originale manuskript: ‘Everything Everywhere All at Once’
Bedste adapterede manuskript: ‘Women Talking’
Bedste internationale film: 
‘All Quiet on the Western Front’
Bedste animationsfilm: 
‘Guillermo Del Toros Pinocchio’
Bedste dokumentarfilm: 
‘Navalny’
Bedste fotografering:
‘All Quiet on the Western Front’
Bedste klipning: 
‘Everything Everywhere All at Once’
Bedste produktionsdesign: ‘All Quiet on the Western Front’
Bedste kostumedesign: ‘Black Panther: Wakanda Forever’
Bedste makeup og hår: 
‘The Whale’
Bedste lyd: 
‘Top Gun: Maverick’
Bedste visuelle effekter: 
‘Avatar: The Way of Water’
Bedste originalscore: ‘All Quiet on the Western Front’
Bedste originale sang: ‘Naatu Naatu’ fra ‘RRR’
Bedste dokumentarkortfilm: ‘The Elephant Whisperers’
Bedste animationskortfilm: 
‘The Boy, the Mole, the Fox and the Horse’
Bedste liveaction-kortfilm: ‘An Irish Goodbye’



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: