Efter at have overlevet de brutale angreb fra dybet i sidste års splatterfilm “Piranha 3D” vender tre af badegæsterne tilbage for at genoptage kampen mod de glubske piratfisk i “Piranha 3DD”.

Se også: ”Piranha 3DD” søsættes sidst på året.

Der er tale om Christopher Lloyd, Ving Rhames og Paul Scheer, der igen må bekæmpe de kødædende monstre. I “Piranha 3DD” vil de glubske hvirveldyr se deres snit til endnu en buffet af sommerkåde gæster, når årets hotteste sommerforlystelse, The Big Wet Water Park, sparkes i gang.

Filmen er pt. ved at blive indspillet i North Carolina, hvor de tre tilbagevendende skuespillere gør sig klar til at svømme for livet sammen med resten af holdet, der allerede består af Danielle Panabaker, Matt Bush, Chris Zylka, David Koechner, Meagan Tandy, Paul James Jordan, Jean-Luc Bilodeau, Hector Jimenez, Adrian Martinez, Clu Gulager, Gary Busey og Katrina Bowden.

Om fiskeeksperten, politibetjenten og den gæve kameragut vil være heldige nok til at overleve endnu en omgang, får vi at se, når “Piranha 3DD” viser tænder sidst på året.

Se også: Filmz TV: “Piranha 3D” – Mascha Vang går til biddet.



Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 Peacemaker 13 år siden

... Døde Ving Rhames ikke forholdvis meget i den første?
Gravatar

#2 rammy 13 år siden

Jo men sådan her vender han tilbage: http://chud.com/articles/content_images/241/Re-Ani...
Grindhouse-geeks, horror-buffs, gore-hounds & exploitation-aficionados! Velkommen til www.sorensencinema.blogspot.com
Gravatar

#3 Peacemaker 13 år siden

Hehe, klassisk!
Gravatar

#4 Kaversmed 13 år siden

Oh gawd no!
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#5 Nukleon 13 år siden

Gary Busey? Hvad laver han blandt de andre no-names?
Gravatar

#6 The-new-meister 13 år siden

#1 Spoiler?
Gravatar

#7 Ericmase 13 år siden

The-new-meister (6) skrev:
#1 Spoiler?


Præcis hvad jeg tænkte. Jeg har jo ikke set filmen :)
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#8 Peacemaker 13 år siden

#6 & 7 >
I må lægge mærke til mit spørgsmåltegn. Det var ikke en konstatering, men derimod et spørgsmål. Jeg har ikke set filmen siden den udkom for et halvt år siden, så kan ikke huske hvor vidt han dør eller ej, kan bare huske at en god håndfuld ender som piratføde :)

Og guys, det er Piranha..... Har ikke afsløret slutningen på Seven ;)
Men I må undskylde hvis i føler at jeg har spoleret filmen for jer.
Gravatar

#9 Nicki52 13 år siden

Jeg har lige set etteren.
Jeg håber Elisabeth Shue overlevede og Steven R. McQueen. De er nogle af mine yndlingsskuespillere. Hvordan overlevede egentlig Paul Scheer. Han forsvandt fra båden.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#10 Takfornu 13 år siden

Klassisk 2er starter altid med at kill off any survivors ... og så ellers begynde at gnufle et nyt cast one by one ;) ... Men ærligt talt den film behøver vi ikke at få flere eposser fra :(
A Life Lived in Fear - Is a Life Half Lived !

Skriv ny kommentar: