Star Wars – The Complete Saga” udkom på Blu-ray 13. september herhjemme, og for dem, der endnu ikke har købt udgivelsen og set alle filmene og de over 40 timers ekstramateriale, kan her afsløres et par ting om den omfattende udgivelse.

Se også: Ny trailer til “Star Wars – The Complete Saga” på Blu-ray.

Først og fremmest bliver man skuffet, hvis man forventede at kunne gense de første tre film, som de oprindelig tog sig ud i biografen. Lucas har valgt kun at inkludere de nye udgaver fra 1997 – denne gang naturligvis i HD – og man må således stadig krumme tæer over, at Greedo skyder først…

Desuden har Lucas igen pillet ved filmene, således at lyssværdene bl.a. lyser anderledes, og de små enerverende Ewoks nu kan blinke med øjnene.

Derudover vil du støde på følgende:


1. I slutningen af “Star Wars: Episode VI – Jedi-ridderen vender tilbage” vil Vader nu udstøde et højt ”NOOOOOO!”, før han kaster kejseren ned. Scenen skal angiveligt bygge bro mellem denne film og “Star Wars: Episode III – Sith-fyrsternes hævn”, hvor Anakin Skywalkers forvandling til Vader også ledsages af et “NOOOOOO!”

2. Lucas har ændret det såkaldte “Dragon Krayt”-skrig, som Obi Wan Kenobi bruger til at skræmme sandfolkene væk fra Luke i den første film.

3. Dukkeudgaven af Yoda i “ Star Wars: Episode I – Den usynlige fjende” er blevet erstattet af en 100 % CGI-Yoda.

4. Man kan på udgivelserne angiveligt finde op til ikke mindre end 45 slettede scener, som aldrig tidligere er set i færdig udgave. Bl.a. er der en ny scene mellem Han Solo og Leia, som allerede er blevet kritiseret på nettet, da den skulle indeholde en del akavet dialog – noget, som ikke just er fremmed for Lucas. I scenen siger Han til Leia, at ”du har haft så travlt med at være prinsesse, at du ikke har lært at være kvinde.”

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (64)
Gravatar

#31 The Insider 13 år siden

#28, nice!
War. War never changes.
Gravatar

#32 gladiator 13 år siden

#13

Jeg mener, hvis man er træt af at Lucas bliver ved med at pille, hvorfor så ikke tale med sin tegnebog, i stedet for blot at skrive det på et forum. Er salget dårligt, får manden jo nok øjnene op for at udgive de gamle udgaver.


Tja, da det er det eneste alternativ til at se filmene når DVD engang dør osv.... Så ja, forbrugerne gør det, fordi han heller ikke giver dem et valg, hvis de vel og mærke ikke vil sidde med båndsalat om 3 år... Så det er ikke fordi 'vi' som forbrugere giver ham lov, det er fordi han er pisse ligeglad og ikke giver et alternativ.

Er ret sikker på de gamle udgaver var blevet solgt i et flot antal, hvis det vel og mærke var muligt ;)
Gravatar

#33 Slettet Bruger [3340394875] 13 år siden

gladiator (32) skrev:
Tja, da det er det eneste alternativ til at se filmene når DVD engang dør osv.... Så ja, forbrugerne gør det, fordi han heller ikke giver dem et valg, hvis de vel og mærke ikke vil sidde med båndsalat om 3 år... Så det er ikke fordi 'vi' som forbrugere giver ham lov, det er fordi han er pisse ligeglad og ikke giver et alternativ.


Jo, det er faktisk præcis forbrugerne der giver ham lov, det er sådan frie markedskræfter fungerer. Lucas bliver ved med at sende disse film ud med ændringerne og så længe folk bliver ved med at acceptere disse ændringer, ved at købe filmene.

Star Wars er en god franchise, rent økonomisk og sender man disse film på markedet, er man sikker på at tjene en masse penge - hvis det IKKE sker, fordi en stor del af forbrugerne kollektivt beslutter sig for, at de ikke vil acceptere de udgaver Lucas sender på markedet, så bliver Lucas nødt til at udsende de oprindelige udgaver, hvis han vil tjene penge - det er ganske simpelt sådan tingene hænger sammen.

MEN, det er jo ikke hvad der sker - folk sidder og undskylder ændringerne og piver på fora som f.eks. filmz, mens de sidder og venter på deres seneste kopi af Lucas' Photoshop-besættelse ankommer.

Og selvom Lucas vil holde fast i sin vision, er der jo ingen undskyldninger overhovedet, for ikke at udgive de originale versioner i en BD-boks, sammen med de nye versioner af filmene og give folk muligheden for at vælge selv. Det kunne Ridley Scott bl.a. finde ud af, da han udgav "Blade Runner" i en boks med alle udgaver på.

Om det så er muligt i virkeligheden, fordi der ganske sikkert er en stor procentdel af forbrugerne, der ikke går så højt op i den slags, er ikke til at vide, men jeg vil tro, at hvis samtlige Star Wars-fans og filmfans, der har et ønske om at se de originale udgaver, rent faktisk lod være med at købe BD-boksen, for at sende Lucas et signal, i stedet for bare at tage hans pik i munden og sige "ja tak", mens de græder indeni, er jeg sgu ret sikker på, at der vil blive et ret stort, økonomisk hul i salget af BD-boksen.
Gravatar

#34 Lawman. 13 år siden

#29 - haha, fedt at du har brugernavnet StarWarsFan11384EB, og så ved du ikke hvem der har instrueret filmene. Flot!
Gravatar

#35 gladiator 13 år siden

#33

Om det så er muligt i virkeligheden, fordi der ganske sikkert er en stor procentdel af forbrugerne, der ikke går så højt op i den slags, er ikke til at vide, men jeg vil tro, at hvis samtlige Star Wars-fans og filmfans, der har et ønske om at se de originale udgaver, rent faktisk lod være med at købe BD-boksen, for at sende Lucas et signal, i stedet for bare at tage hans pik i munden og sige "ja tak", mens de græder indeni, er jeg sgu ret sikker på, at der vil blive et ret stort, økonomisk hul i salget af BD-boksen


Meget billedligt eksempel du kommer med.. Dog ikke sådan jeg ser det. Ved heller ikke hvor mange af disse småting de ligefrem reklamerer med på BD boksen, så der kan vi igen opstille et scenarie.

Men vi bliver ikke enige. Personligt skal jeg ikke betale 449 kr for de film, men mener heller ikke folk som har gjort det nødvendigvis tager 'Lucas pik i munden og siger ja tak'. For ved sgu ikke hvor mange af dem der lige læser på filmz forum eller andet.

Men ændrer ikke ved at jeg mener manden er på vej til at smadre sit mesterværk, hvilket han startede med ved Phantom of Menace, og synes det er bekymrende han forsætter. Men igen, my point of view.
Gravatar

#36 StarWarsFan11384EB 13 år siden

#34 Jeg skrev forkert. Jeg tænkte ikke over det i det øjeblik. Irvin Kershner instruerede 5'eren og Richard Marquand instruerede 6'eren. Det var en fejltagelse, som jeg undskylder.
Gravatar

#37 StarWarsFan11384EB 13 år siden

#34 Jeg er helt flov over den fejltagelse nu.
Gravatar

#38 Slettet Bruger [3340394875] 13 år siden

gladiator (35) skrev:
Ved heller ikke hvor mange af disse småting de ligefrem reklamerer med på BD boksen, så der kan vi igen opstille et scenarie.

Ikke forstået.

gladiator (35) skrev:
men mener heller ikke folk som har gjort det nødvendigvis tager 'Lucas pik i munden og siger ja tak'. For ved sgu ikke hvor mange af dem der lige læser på filmz forum eller andet.

Jeg taler jo åbenlyst kun om filmfans og Star Wars-fans, der kender til ændringerne, altså dem der betaler penge for produktet og så bruger sin tid på at brokke sig over ændringerne.
Gravatar

#39 Lawman. 13 år siden

#36-37 - det går nok ;)
Gravatar

#40 darkwizat 13 år siden

Inden folk kun bitcher her vil jeg da lige sige at de (alle 6 Film) er helt ubeskrivelig flot restureret i HD den gamle Star Wars fan her græd næsten af glæde det skar mig dog dybt i hjertet at se den ellers flotteste Yoda i den nye trilogi være skiftet ud med den grimme cgi Yoda som skuffede mig i episode 2 & 3 men alt i alt giver jeg udgivelsen 9/10 ;)

Skriv ny kommentar: