Owen Wilson er nok bedst kendt for sine komiske optrin i film som ”Wedding Crashers”, ”Starsky & Hutch” og “Nat på museet”-filmene, men faktisk har skuespilleren tidligere vist, at han sagtens kan tørre grinet af i actionfilm som ”Behind Enemy Lines” og ”Armageddon”.
Se også: Anmeldelse: “The Internship”
I den kommende actionthriller “No Escape” er den platte komik udskiftet med neglebiddende action. I hvert fald hvis man skal tro den første trailer til filmen, der netop er blevet tilgængelig.
Wilson spiller en succesfuld forretningsmand, der trækker rødderne op og flytter med familien til sydøstasien i samme øjeblik som en voldelig revolution bryder ud.
Den normalt så morsomme amerikaner kan glæde sig over, at han får hjælp til at håndtere de voldelige revolutionære af den tidligere 007-agent, Pierce Brosnan.
“No Escape” får premiere i de amerikanske biografer den 2. september. Det er endnu uvist, hvornår filmen kommer op i de danske biografer.
#1 Dolle19 9 år siden
(Freddator All the way.)
#2 Alain 9 år siden
#3 eskithekid 9 år siden
#4 moulder666 9 år siden