På trods af at Guillermo Del Toros kommende sci-fi-actionfilm “Pacific Rim” først rammer biograferne til næste sommer, så ser filmselskabet Warner Bros. tilsyneladende stort franchisepotentiale i filmen.
Se også: Plakat til Guillermo Del Toros “Pacific Rim” viser mega-robot.
Warner Bros. er således allerede i færd med at klargøre “Pacific Rim 2”, hvortil de netop har hyret manuskriptforfatteren Travis Beacham til at påbegynde arbejdet på et udkast.
Beacham stod også for at skrive “Pacific Rim” i samarbejde med Del Toro, som efter planen ligeledes vil være med til at skrive efterfølgeren. Hvorvidt Del Toro vil instruere “Pacific Rim 2” er dog knap så sikkert.
“Pacific Rim” foregår i en fremtid, hvor gigantiske monstre, kendt som Kaiju, har invaderet Jorden. For at bekæmpe de uvelkomne bæster bygger menneskene nogle kæmpe-robotter, kendt som Jaegers. Men selv robotterne viser sig at være næsten forsvarsløse mod de ubarmhjertige monstre. På randen af nederlag er menneskehedens eneste håb to usandsynlige helte – en afdanket, tidligere pilot og en uprøvet praktikant.
#1 CensoreD 12 år siden
#2 Frederik 12 år siden
14. december, foran "Hobitten" i USA. Dukker nok op på internettet samme tid.
#3 123456789 12 år siden