“Pacific Rim: Uprising”-skuespiller Ivanna Sakhno er blevet castet i den kommende live-action “Star Wars”-serie “Ahsoka.

Den 24-årige ukrainske skuespiller skal spille over for Rosario Dawson, der gjorde debut som den titulære Jedi i Sæson 2 af “The Mandalorian”. Tidligere i november kom det også frem, at “Guns Akimbo”-skuespiller Natasha Liu Bordizzo er blevet castet. Hun skal spille Sabine Wren — en karakter, der først gjorde sig bemærket i den animerede serie “Star Wars: Rebels”.

Hayden Christensen, der i prequel-trilogien spillede Anakin Skywalker/Darth Vader, skal også spille med i serien, selvom rollens omfang endnu er uklart.

Ifølge Deadline, der bringer nyheden, skal Sakhno spille en original karakter, der er blevet skabt for den kommende serie.

Dave Filoni og Jon Favreau agerer executive producers på “Ahsoka”, ligesom de gjorde det på “The Mandalorian”. Filoni skriver også seriens manuskript.

Læs også: “Ny kort ‘The Book of Boba Fett’-trailer teaser muligt flashback”

Før vi får “Ahsoka” at se, kan vi se frem til “The Book og Boba Fett”, der får premiere på Disney+ den 29. december. Derudover gør Ewan McGregor sit “Star Wars”-comeback, når “Obi-Wan Kenobi” får premiere i løbet af 2022, hvor “Rogue One”-prequellen “Andor” også får premiere.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: