Ligesom det er tilfældet med de fleste populære gyser-franchises, så har det været forventet, at “Paranormal Activity”-fortsættelser vil fortsætte med at blive spyttet ud, indtil der ikke længere er penge nok i serien. En af gyser-franchisens bagmænd kan dog nu udtale, at det ikke er planen.

Se også: Filmz mener: De store amerikanske selskaber er paranormale tøsedrenge!

Christopher Landon, der har instrueret den nye spin-off-titel, “Paranormal Activity: The Marked Ones”, udtaler, at det ikke er meningen, at den populære franchise blot skal fortsætte uendeligt – der er et mål i sigte, som de begyndte at udforme fra den anden film og fremefter.

Hvor mange film det vil tage, før det mål bliver nået, vil Landon dog ikke ud med. Det kommer dog ikke til at blive lige med det samme. Landon udtaler, at det kommer til at tage noget tid, før alting falder på plads, men at vi kommer et stort skridt tættere på med “Paranormal Activity 5”.

“Paranormal Activity: The Marked Ones” havde biografpremiere her den 2. januar, mens “Paranormal Activity 5” står til at indtage biograferne til efteråret.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 tricopulus 10 år siden

fint nok, har set de fleste af dem, men så gode er de nu heller ikke :-)
der er intet nyt under solen ved disse film....
Ad lucem – mod lyset
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
Gravatar

#2 Kruse 10 år siden

Og når de har nået det mål, så bliver det tid til en reboot :)

En pengemaskine som Paranormal Activity-serien er filmselskaberne ikke meget for at give slip på.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#3 Mikkel Abel 10 år siden

Lige præcis.. Saw-serien er vist også ved at blive startet op igen.
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#4 Lord Beef Jerky 10 år siden

Jeg ser hele lortet alligevel en dag på netflix eller lignende. Det samme gælder kommende Saw fortsættelser.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#5 Quantom 10 år siden

Jamen er sådan set enig med jer.

Men helt ærlig. Det samme gjorde så gældende med Friday the 13th og Halloween filmene. Mange af dem er jo kulte idag. Måske fordi de havde 80ernes mystik over sig?
Gravatar

#6 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden

Har kun set den første og den var fandeme svag. Ikke scary en eneste gang.

Hvor udskældt Saw-serien ellers er, så er den da i det mindste opfindsom og gennemtænkt.
Doctor Last Warning
Gravatar

#7 Lord Beef Jerky 10 år siden

Opfindsom ja, gennemtænkt nej. For hver Saw film der dukkede op i sin tid, blev der kun tilføjet til horden af plothuller, da skaberne ivrigt forsøgte at lappe tidligere pga. kritikken der opstod blandt anmeldere og fans.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#8 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden

Jeg synes ikke, at plothullerne overskygger den morsomme, totalt indviklede historie. Den er faktisk så indviklet, at man slet ikke bemærker, at der er plothuller. Man tror bare, at der er noget, man ikke har fattet, og så glemmer man det, imens man fryder sig over næste vanvittige fælde. Jeg synes de er mega underholdende. Det er dog ikke nogen, man ser igen og igen.
Doctor Last Warning
Gravatar

#9 Lord Beef Jerky 10 år siden

Det var nu bare ordet "gennemtænkt", jeg reagerede på.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: