På Filmz anmelder vi ikke kun de film, som vi selv ser frem mod eller de film, som flertallet interesserer sig for. Vi forsøger at anmelde alle årets filmpremierer i de danske biografer. Store som små. Men regler har undtagelser.
Vi har bevidst ikke anmeldt “Justin Bieber – Believe” og “Paranormal Activity: The Marked Ones”. Årsagen til det er ikke, at vi frygter at flashe vores indre Belieber eller at blive mærket for livet og skræmt til døde af den femte omgang “Paranormal Activity”. Det havde vi gerne, hvis vi havde fået ordentlige arbejdsbetingelser.
Det er normal kutyme, at filmjournalister et passende antal dage inden en films premiere inviteres til en visning af filmen af det danske distributionsselskab. Vi får tid – som er vigtigt i en verden med konstante deadlines – til at skrive vores anmeldelser. Selskaberne får i bytte nogle stjerner og et par citater, de kan anvende i deres markedsføring af filmen. Noget for noget.
Selskaberne er professionelt forstående for, at ikke alle film vinder seks stjerner i den enarmede anmelderautomat – de må tage den sure ene stjerne med de søde seks stjerner. Det er en god rutine, der sikrer, at du – den læsende filmfan – får anmeldelser af alle premierefilm. Men sådan er det ikke sikkert, det bliver ved med at være.
Et par af de danske selskabers amerikanske baglande er nemlig godt trætte af, at en uafhængig presse sådan skal svine deres dyre film til og dermed risikere filmens biografliv. Derfor er selskaberne begyndt at lægge visningerne på film, de måske godt ved, ikke vinder priser, så tæt på premieren, at vi tvinges til at skrive anmeldelsen på få timer.
Den udvikling blev yderligere sat på spidsen, da vi blev inviteret til visning på “Justin Bieber – Believe” natten inden premieren. Vi fik altså muligheden for at se filmen og skrive anmeldelsen, der hvor andre sover. Vi takkede pænt nej. Det behøvede vi ikke til “Paranormal Activity: The Marked Ones”. Her blev pressen aldrig inviteret.
Kære amerikanske filmselskaber. Vi glæder os til at skrive og sprede begejstring om jeres film igen i år. Vi kommer ikke til at kunne lide alle jeres film. Vi kommer igen til at kritisere kærligt. Tag det med oprejst pande, lige om hjørnet venter den næste positive anmeldelse. Til gengæld håber vi på lidt bedre arbejdsvilkår på de film, I måske ikke forventer, “de dumme anmeldere” forstår. Godt nytår.
Hvad mener du?
#1 origin 10 år siden
#2 Lord Beef Jerky 10 år siden
#3 Kviesgaard 10 år siden
Derudover synes jeg også, at det virker uprofessionelt af filmselskaberne. Men måske er de nok klar over, at produktet er en stinker, og at det egentlig bare handler om, at få narret så mange folk i biografen som muligt, inden de opdager, hvad det er for noget bras, de har betalt for.
Det er da i hvert fald det indtryk jeg sidder tilbage med, efter at have læst ovenstående artikel.
#4 duuk74 10 år siden
Tjo, jeg tror nu de fleste opdager film via. markedsføring, som plakater, trailere på tv osv.
Jeg tror vores slags (filmentusiaster) udgør en mindre del af biografgængerne.
#5 Erroneus 10 år siden
#6 Åkepool 10 år siden
#7 Baby Strong 10 år siden
#8 Kviesgaard 10 år siden
Jeg takker på egne vegne for støtten :)
#9 Thomsen 10 år siden
UIP har desværre en lang tradition for at lave den slags numre, når de ved, at de har en stinker på hænderne. Dengang jeg var med til at udgive filmblad, skete det samme en del gange.
#10 Patriarch 10 år siden