I sommers forlød det, at Paul Bettany, som snart er aktuel i rollen som munken Silas i “Da Vinci mysteriet”, skulle være i betragtning som en af kandidaterne til rollen som den morderiske klovn Jokeren i den kommende fortsættelse til “Batman Begins”, og i et interview kan skuespilleren nu selv tale ud om rygterne.

”Jeg har ikke hørt noget om det, bortset fra folk, der spørger: ‘Er du i med ‘Batman’ fortsættelsen?'” fortæller Bettany. ”Er jeg det? Der er ingen der har ringet til mig?”

”Jeg synes, at det var en fantastisk vellavet film, så jeg ville være åben overfor svigefulde forhandlinger. Jeg har simpelthen ingen anelse, fordi det hele afhænger af hvornår disse ting sker. De bliver nødt til at passe ind i mit skema.”

Til om han har lyst til at påtage sig Joker-rollen, siger han: ”Al arbejde interesserer mig, jeg er fuldstændig åben overfor alting.”

Manuskriptforfatteren David Goyer har kunne fortælle, at opfølgeren vil følge den kappeklædte korsfarer, som slår sig sammen med Gordon og den offentlige anklager Harvey Dent om at fælde Jokeren. I den tredje film skal den klovnagtige psykopat angiveligt stilles for retten, hvor han ender med at vansire Dent.

Navne som Lachy Hulme, Johnny Depp, og Adrian Brody er også blevet nævnt i forbindelse med rollen som Jokeren.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 filmz-origo 18 år siden

Jeg kunne personligt godt tænke mig at se Adrian Brody som Jokeren. Jeg kunne godt tænke mig, at se ham i en skurkerolle for en gangs skyld.
Ignorance is blis...
Gravatar

#2 lagoni 18 år siden

Adrien Brody spiller da ond i Oxygen... Husker det egentlig som en ganske ok film.

Ved ikke helt hvordan Bettany ville være som Jokeren, men han er jo en ret god skuespiller, så mon ikke det ville virke? Håber i hvert fald ikke det bliver Johnny Depp.
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#3 weebs 18 år siden

Brody var da heller ikke alt for venlig i The Village
"På en førstegangsbesøgende filmnørd virker denne tråd måske fremmed og skræmmende" -davenport
Gravatar

#4 filmz-mr. larsen 18 år siden

johnny depp er den eneste rigtige

Skriv ny kommentar: