James Gunn får sit ønske opfyldt: “Peacemaker” Sæson 2 har officielt fået grønt lys hos HBO Max.
John Cenas overpatriotiske skarpskyder har i både “The Suicide Squad” og “Peacemaker” skudt sig vej ind i hjerterne på DC- og superhelte-fans, og selvom seriens første sæsonfinale får premiere i dag, er vi slet ikke færdige med Christopher Smith og co.
James Gunn har nemlig fået æren af at annoncere, at en sæson 2 af successerien er på vej til HBO Max. Hvornår vi kan forvente at se den på streamingtjenesten, ved vi dog ikke.
That’s right, #Peacemaker is coming back for Season Two. Thanks to Peter Safran, @JohnCena, our incredible cast & crew, our wildly supportive & lovely friends at @HBOMax – and mostly all of you for watching! @DCpeacemaker pic.twitter.com/wZSZBivrDQ
— James Gunn (@JamesGunn) February 16, 2022
“Peacemaker” markerer den første HBO Max-serie med udspring i DCEU-filmene, men det bliver bestemt ikke den sidste. Der er blandt andre allerede en serie på vej med Colin Farrells the Penguin i hovedrollen, ligesom vi også kan glæde os til både en “Green Lantern”- og en “Gotham PD”-serie.
James Gunn selv er da også i gang med at udvikle en ny serie baseret på en stadig ukendt karakter fra “The Suicide Squad”. Serien har dog ikke fået grønt lys endnu, selvom Gunn uden tvivl må være inde i varmen hos Warner Bros. og DC i øjeblikket.
#1 Pistolprinsen 2 år siden
#2 sraw rats 2 år siden