Peter Jackson, der efter “Ringenes Herre” er blevet en verdenskendt instruktør, producerer den kommende filmatisering af Microsoft spilllet “Halo”.
I et nyligt interview med Dark Horizons fortæller Jackson at han selv er stor fan af “Halo” spillene. Han udtaler at han ikke selv har intentioner om at instruere filmen, men hellere have lidt tid til at slappe af og have det sjovt efter en lang periode med både “Ringenes Herre” trilogien og “King Kong”.
Jacksons entusiasme omkring “Halo” projektet er dog til at tage at føle på, da han har udtalt at hans ønske for filmen er: ”Forhåbentlig kommer den ikke til at være skod.” “Halo” manuskriptet har dog fået positive reaktioner, som glæder Jackson. De er desuden gået i gang med at lede efter en instruktør til filmen, der starter optagelserne til næste år.
Omkring “King Kong” fortæller Jackson bl.a. hvorfor han valgte at skifte Howard Shore ud i 11. time til at levere musikken: ”Howard Shore var det oprindelige valg til komponist, men vi er gode venner og det endte et sted hvor vores fornemmelser for filmen lod til at være forskellige. Så som venner valgte vi ikke at fortsætte ad den vej i denne film. James Newton Howard er en komponist vi har beundret i lang, lang tid og vi har benyttet hans scores tidligere som temptracks til filmen, og hans fornemmelser og følelser for musik lod til at relatere godt til den film vi var ved at lave. En anden sjov ting ved musikken var at finde en måde at hædre Max Steiner. Vi benyttede noget af hans oprindelige musik i New York showet, hvor Kong vises frem.”
Jackson kan desuden fortælle at dvd-udgivelsen af “King Kong” i første omgang bliver en 2-disk version, og at han håber på at kunne lave en 3- eller 4-disk extended edition af filmen, ligesom han gjorde det med “Ringenes Herre” trilogien.
Jackson fortæller desuden at lavbudget-instruktøren ikke er tabt i ham endnu, på trods af de sidste års store produktioner: ”Jeg håber på at jeg en dag vil kunne få mulighed for at lave endnu en lavbudget horrorfilm. Og jeg har det på nuværende tidspunkt på en måde hvor jeg blot ønsker at hvile, og komme mig ovenpå de sidste 10 års filmarbejde og lave nogle mere interessante ting, andre lavbudget ideer og horrorfilm og andre typer film.”
Jackson understreger dog også at han trænger til at slappe lidt af nu: ”Det er helt mærkeligt, men jeg har først for nyligt opdaget at jeg de seneste 10 år kun har beskæftiget mig med 2 projekter. Jeg har haft ‘Ringenes Herre’ og ‘King Kong’, da vi oprindeligt forsøgte at lave ‘King Kong’ efter ‘The Frighteners’. Det var tilbage i 1995 og ’96 og så blev det skrottet, hvorefter vi gik i gang med ‘Ringenes Herre’ og så tilbage til ‘King Kong’ igen. Så det er blevet to projekter de seneste 10 år, så det bliver spændende at kunne hvile og komme sig lidt, og tænke lidt på andre ideer, og tænke på ting udover to projekter.”
Slutteligt afslører Jackson hvordan han har tabt vægten: ”Det var blot et spørgsmål om at stoppe med junk food.”
#1 duuk74 18 år siden
#2 Nikmi 18 år siden
#3 Taxwars 18 år siden
Og Halo... well Scifi er i gang med at filmatisere Ringworld, og det bliver sikkert dårligt - så man kan jo håbe at Halo bliver bedre, selv om jeg frygter endnu en doom klon.
#4 Nikmi 18 år siden
#5 Hitman Zeus 18 år siden
Så senere en film over selve spillet, en film over bogen First Strike og derefter Halo 2, men det er jo bare mig der med mine ønsketanker...
#6 myshkin 18 år siden
Var sgu ved at får min morgenkaffe galt i halsen da du nævnte Lucas?!!
Synes IKKE man kan sammenligne Jackson med Lucas, HVIS man skal sammenligne ham med nogen amerikansk instruktør, kommer jeg til at tænke på Spielberg, og ikke fordi man kan sammenligne dem rent teknisk og så videre, men fordi Jacksons film har rørt mig som Spielbergs gjorde (tænker på Indiana Jones og hvordan jeg bare totalt levede mig ind i universet - samme er ikke sket siden jeg så Lord of The Rings i bio!).
Lucas har skuffet fælt synes jeg.
Nå, dejligt at høre fra Jackson (og har han virkelig tabt sig?!?!)
Krydser fingre for endnu en Tolkien film :D
- internet anonymous
#7 filmz-Mifan 18 år siden
#6 Yup - temmelig meget endda. Prøv evt. at se nogle af production diaries fra King Kong.
#8 filmz-mader 18 år siden
Gir dig fuldstændig ret i at Jackson kan være ved at udvikle sig til en ny George Lucas...Jackson har jo også udtalt at en af grundene til at han begyndte at lave film var pga Star Wars, og han udtaler sig da også positivt omkring Lucas' "kreative frihed" fri fra indblanding fra studierne i Hollywood.
Så det er ikke en umulig tanke...
#9 keitel 18 år siden
#10 El vez 18 år siden