Instruktøren Peter Jackson siger, at der vil gå mindst tre år før en mulig produktion kan gå i gang på filmatiseringen af “Hobbitten”, forhistorien til Tolkiens “Ringenes Herre”-trilogi.
”Tre eller fire år ville være omtrent nøjagtigt, vil jeg sige,” kunne instruktøren fortælle om den potentielle film.
Rettighederne til Tolkiens roman “Hobbitten” er delt mellem filmselskaberne MGM og New line Cinema. Jackson kan fortælle, at han er ivrig efter at vende tilbage til Midgård, men at MGM’s salg til et konsortium ledet af Sony, har gjort projektets fremtid uklar.
Jackson siger: ”Jeg tror, at der sikkert er en vilje og et ønske om at få den lavet. Men jeg tror, at det vil blive en masse advokater, der sidder i et rum i et forsøg på at kæmpe for en aftale før at det nogensinde vil ske.”
#1 Jay El 19 år siden
Jeg kan desværre ikke lige finde det, så jeg ved ikke om det var en nyhed eller "bare" en tagwall.
Jeg vil dog se frem til en sådan filmmatisering og håbe, at skuespillerne har tid, lyst og lejlighed til endnu en tur til Tolkiens univers. Jeg ved godt, at flere af dem har udtrykt ønske herom, men de bliver jo også ældre og kan skifte mening.
#2 filmz-cluas 19 år siden
#3 filmz-nicon 19 år siden
Lad den ikke ende med at "dø" blandt advokaterne!!
Faldt i øvrigt over en "trailer" til Hobitten for et stykke tid siden, ret sjov, der var en der havde været kreativ :-)
#4 gi-jones 19 år siden
#5 nakalay 19 år siden
PS: Skal der ikke lige sættes et ekstra b ind i "Hobitten" i nyheden? :)
#6 JannikAnd 19 år siden
Helt enig. Men det kræver dog, at det er det samme hold, som stod bag LotR...
#7 filmz-cluas 19 år siden
#8 Yoda 19 år siden
Hvorfor dog? Jackson har vist, at han evner at lave flotte film, og da han selv er ivrig efter at lave "Hobbitten", ja så synes jeg også, at jobbet bør tilfalde ham
#9 Slettet Bruger [100737606] 19 år siden
LOTR-filmene passede utroligt godt til bøgerne, men der er et problem med lige Hobbitten. Det er jo en børnebog, og selv om jeg ikke ser noget problem med at den kommer efter LOTR, ser jeg et problem i valget af stil.
Enten skal den laves som den er skrevet, det vil sige, eventyrlig, men rettet mod lidt yngre seere, og ikke så dyb. Eller også i samme stil som LOTR, dvs. dyb og ret alvorlig. Lige meget hvad der vælges, kommer man til at skuffe den anden gruppe af fans.
Jeg vil nok personligt helst se en Hobbitten-film der følger bogens stil, men så vil den ikke passe ret godt sammen med de andre film, desværre.
#10 nakalay 19 år siden
Jeg synes bare, Jackson skal lave den i samme stil/verden som LOTR-filmene, eventyrfølelsen skal nok forblive alene pga. Hobbittens fantastiske indhold (dragen, Beorn, trolde osv.). Og filmen skal nok være lidt "lettere", da den jo foregår i lidt andre - og mere rolige - tider.