Peter Jackson kunne for nylig ved en fagmesse for filmindustrien vise 10 minutter af den med spænding ventede “Hobbitten: En uventet rejse”, men de første klip fra filmen blev modtaget med blandede reaktioner.

Det var især den nye teknologi, som filmen anvender, der rejste kritik. Hvor de fleste film optages med 24 billeder pr. sekund, er “Hobbitten: En uventet rejse” optaget med 48. Det skulle angiveligt give et klarere billede, forbedre oplevelsen ved hurtige panoreringer og modvirke hovedpine ved 3D-fremvisninger.

Se også: Nyt knivskarpt billede fra “Hobbitten: En uventet rejse”.

Men flere af de tilstedeværende var langt fra begejstrede for fremvisningen og mente, at billedet var alt for præcist og klart. I stedet for at virke “filmisk” vakte det ifølge iagttagere minder om sæbeoperaer på tv og reality-tv.

Peter Jackson reagerer nu på de negativ røster og udtaler, at teknologien er kommet for at blive.

”Der er ingen, der stopper. Denne teknologi vil fortsat blive udviklet. Til at begynde med virker det usædvanligt, fordi du aldrig før har set en film på den måde. Det er en ny oplevelse, men det varer ikke ved resten af filmen igennem,” siger Jackson.

Instruktøren mener, at reaktionerne vil være anderledes, når publikum for alvor ser teknologien i den færdige film og i stedet for at rynke på næsen får mulighed for at leve sig ind i historien.

Under alle omstændigheder ser det ud til, at man lige så godt kan begynde at vænne sig til den nye teknologi. Til den kommende “Avatar 2” har James Cameron således tænkt sig at lave filmen med ikke mindre en 60 billeder pr. sekund.

“Hobbitten: En uventet rejse” kan ses i danske biografer 12. december.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (63)
Gravatar

#61 GoBBLeS666 12 år siden

Highland Park (59) skrev:
Ditto.

GoBBLeS666 (50) skrev:
... i dette tilfælde er det, i min mening, bare noget som folk allerede burde have vænnet sig til (for længst)og responsen mest af alt virker som værende fra en flok gamle nisser som ikke kan bære forandringer...
... og fra de unge nisser som forveksler nyt med kvalitet.


Det er jo så det jeg ikke gør. Jeg gider ikke ny teknologi bare fordi det er ny teknologi, i hvert fald ikke når det gælder film. Det tog for eksempelt ret lang tid før jeg overhovedet brugte motionview på mit tv, som jeg også syntes fik film til at ligne tv-produktioner, men efter et stykke tid hvor jeg havde eksperimenteret med det, endte jeg med at bare at have det slået til altid fordi det vitterligt bedre ud.

BN (60) skrev:
Hvilke forandringer, hvis 'Hobbitten' bare ligner tv-produktionen 'I Claudius' fra 1970'erne? En sådan billedkvalitet, der ligner amatøroptagelser, er der jo ikke noget nyt i. Vi gamle nisser - jeg selv er 46 år - er vokset op med tv-serier, der havde et hjemmevideo-"look". Billedet var skarpt, måske endda farverigt, men det så billigt og ikke mindst ufilmisk ud.


Du elsker måske de fine hakkende panoreringer du får i biografen, jamen så ok da.

Som sagt, virker det slet ikke som om folk overhovedet har fladskærme med nogen form for Motion interpolation(sony motionflow osv.) for det er jo omtrent det samme som her, set bort fra at de ekstra billeder er originale og ikke nygenerede.

SIR Ridley Scott (53) skrev:


Beklager, men det er så desværre ikke sandheden. Den model er ikke i nærheden af plasma kvalitet. Dens native contrast er på 1:3.000, hvilket er godt for en LCD/LED skærm for den tid, men slet ikke i nærheden af plasma.


Ok, men det var nu også bare for at have en referenceramme..
Gravatar

#62 Highland Park 12 år siden

GoBBLeS666 (61) skrev:
Highland Park (59) skrev:
... og fra de unge nisser som forveksler nyt med kvalitet.


Det er jo så det jeg ikke gør. Jeg gider ikke ny teknologi bare fordi det er ny teknologi, i hvert fald ikke når det gælder film.
Aha! Så det vil sige, at en negativ generalisering om årsagen til andre menneskers holdninger ikke nødvendigvis holder stik. Højst interessant.

GoBBLeS666 (61) skrev:
Det tog for eksempelt ret lang tid før jeg overhovedet brugte motionview på mit tv, som jeg også syntes fik film til at ligne tv-produktioner, men efter et stykke tid hvor jeg havde eksperimenteret med det, endte jeg med at bare at have det slået til altid fordi det vitterligt bedre ud.
Hvad gjorde udslaget?

GoBBLeS666 (61) skrev:
Som sagt, virker det slet ikke som om folk overhovedet har fladskærme med nogen form for Motion interpolation(sony motionflow osv.)...
Ja, for det ville naturligvis automatisk medføre stor begejstring for teknikken.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#63 Richard Burton 12 år siden

Jeg testede JVC's motionflow et par timer på min projektor, da jeg fik den og jeg har ikke været i tvivl om, at det var første og sidste gang jeg skulle gøre brug af den funktion. Alt det som jeg kendetegner ved "filmisk", gik fløjten. Skal ikke kunne sige, om det er et rent tilvænningsspørgsmål, men det har TV videolooket over sig og kan ikke undgå at føle det ser billigt ud.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!

Skriv ny kommentar: