Peter Jackson kunne for nylig ved en fagmesse for filmindustrien vise 10 minutter af den med spænding ventede “Hobbitten: En uventet rejse”, men de første klip fra filmen blev modtaget med blandede reaktioner.
Det var især den nye teknologi, som filmen anvender, der rejste kritik. Hvor de fleste film optages med 24 billeder pr. sekund, er “Hobbitten: En uventet rejse” optaget med 48. Det skulle angiveligt give et klarere billede, forbedre oplevelsen ved hurtige panoreringer og modvirke hovedpine ved 3D-fremvisninger.
Se også: Nyt knivskarpt billede fra “Hobbitten: En uventet rejse”.
Men flere af de tilstedeværende var langt fra begejstrede for fremvisningen og mente, at billedet var alt for præcist og klart. I stedet for at virke “filmisk” vakte det ifølge iagttagere minder om sæbeoperaer på tv og reality-tv.
Peter Jackson reagerer nu på de negativ røster og udtaler, at teknologien er kommet for at blive.
”Der er ingen, der stopper. Denne teknologi vil fortsat blive udviklet. Til at begynde med virker det usædvanligt, fordi du aldrig før har set en film på den måde. Det er en ny oplevelse, men det varer ikke ved resten af filmen igennem,” siger Jackson.
Instruktøren mener, at reaktionerne vil være anderledes, når publikum for alvor ser teknologien i den færdige film og i stedet for at rynke på næsen får mulighed for at leve sig ind i historien.
Under alle omstændigheder ser det ud til, at man lige så godt kan begynde at vænne sig til den nye teknologi. Til den kommende “Avatar 2” har James Cameron således tænkt sig at lave filmen med ikke mindre en 60 billeder pr. sekund.
“Hobbitten: En uventet rejse” kan ses i danske biografer 12. december.
#11 Chronotau 12 år siden
Tror han mener 48 ;)
#12 Richard Burton 12 år siden
Jo men jeg tvivler på, at de to hz fps gør den store forskel ;)
#13 PredatorX 12 år siden
Du kan vel slå det fra?
#14 BN 12 år siden
Det var så her jeg fattede håb.
Og her blev mit håb så undermineret og erstattet af frygt.
That's a bingo!
#15 Jb-film 12 år siden
Omvendt er jeg lidt skeptisk overfor for mange nye tiltag i filmverdenen.
Det næste bliver vel en slags super Blu-ray med nye udgivelser?
#16 Thomsen 12 år siden
Det er dog sikkert et spørgsmål om vane. Vi er jo ikke født med forestillingen om, hvordan en film skal se ud. Det er noget, vi lærer gennem de utallige film, vi ser. Spørgsmålet er så bare, om man kan vænne sig til det, så længe flertallet af film er i 24fps, eller om det simpelthen kræver et generationsskifte, en generation der ikke er vokset op med andet?
#17 BN 12 år siden
Ja, vent til vores egen generation er uddød - til den tid vil 48 fps se fantastisk ud ... for dem der aldrig har set andet.
;-)
#18 Thomsen 12 år siden
#19 Jb-film 12 år siden
Skarpere billeder, ja - men bliver det ikke for kunstigt?
Det er jo også udsprunget af 3D på ny.
#20 Richard Burton 12 år siden
Har vi brug for det? Det er desværre ikke et spørgsmål, hvis svar er så interessant, hvis man kigger på udviklingen. Enhver ny teknologi må jo stå sin prøve og 48 fps skal da have chancen (jeg synes personligt Maxivision 48 fps lød godt). Men hvis det ikke er så skide godt ... "vinder teknologien" så alligevel?
Lige nu vinder 3D jo, i og med at så mange udskifter til sølvlærreder og derved knepper 2D mulighederne i røven, selvom flere og flere bliver skeptikere og føler billetpriserne er horrible. Nu har jeg lige givet 130,- pr. billet for at se Avengers i 3D og det var fuldkommen ligegyldigt. Jeg ville klart have foretrukket den i 2D til 40,- billigere pris, men hvad er alternativet?
Filmbranchen skifter ham i disse år og det er så absolut ikke altid behov og kvalitet, som driver den udvikling. Det er ret skræmmende at se på! Jeg er 100% for digitaliseringen pga. de store muligheder den nye enkle distributionsform giver og 3D har i det mindste skubbet den udvikling i gang. Men har man givet liv til et monster, der ikke kan styres? Kan 48 fps?