Som tidligere fortalt er skuespilleren Peter O’Toole blevet valgt til at modtage dette års æres Oscar.

Nu forlyder det at han sandsynligvis ikke vil modtage statuetten. I et brev til Oscar komitéen skriver han at han er henrykt over den smukke gestus, men at han, som han siger: ”stadig er med i spillet, og måske kan vinde den smukke satan på normal vis, vil Akademiet være så venlig at vente med hæderen indtil jeg er 80?”

Oscar akademiets præsident, Frank Pierson, siger at han håber O’Toole ændrer mening.

Han har sendt et brev til den 70-årige skuespiller, hvor han skriver at akademiet enstemmigt har valgt O’Toole fordi han fortjener en æres Oscar for sin indsats, og at det ikke skal ses som en gestus for at skuespilleren skal pensioneres. ”Med hensyn til at være med i spillet, så er der aldrig nogen har troet af du var ude af det” skriver Pierson.

Han gør desuden opmærksom på, at både Paul Newman og Henry Fonda har vundet “almindelige” Oscars efter de modtog en æres Oscar.

Peter O’Toole har været nomineret syv gange men har aldrig vundet.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 filmz-vassago 21 år siden

Han er jo for hård.
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#2 filmz-Snuggi 21 år siden

Han er sgu en mindeværdig legende.
Gravatar

#3 filmz-flammable 21 år siden

Sej gammel gut
Gravatar

#4 PlattFuss6.7 21 år siden

Alt respekt til den herre.
\\
On a long enough timeline, the survival rate for everyone drops to zero.
There's no money, there's no weed. It's all been replaced by a pile of corpses.

Skriv ny kommentar: