En af USA’s mest hæderkronede skuespillere, 46-årige Philip Seymour Hoffman, blev i morges fundet død i en lejlighed i New York. Det lokale politi rapporterer, at Hoffmans død formentlig skyldes en overdosis, og at han blev fundet med en hypodermisk nål i armen.

Hoffman har to gange tidligere været i behandling for stofmisbrug – senest i 2012. Skuespilleren efterlader sig tre børn, som han fik med sin mangeårige kæreste, Mimi O’Donnell.

Både inden for filmverdenen og på de skrå brædder var Hoffman meget aktiv. Før sit Hollywood-gennembrud fik han sin tv-debut i et afsnit af tv-serien “I lovens navn” tilbage i 1991. Senere fik han mindre roller i bl.a. “En duft af kvinde” og “Twister”, mens han for alvor gjorde sig bemærket i Paul Thomas Andersons “Boogie Nights”, hvor han spillede en lydmand, der arbejder på pornofilm.

Hoffman brillerede også i fire af Andersons andre film: “Sydney”, “Magnolia”, “Punch-Drunk Love” og “The Master”. Hoffman blev Oscar-nomineret for sin præstation i “The Master”, hvilket var hans fjerde Oscar-nominering. Hoffman tog statuetten med hjem i 2006 som belønning for sin pragtfulde indsats i det autentiske drama “Capote”.

Hoffman har også gjort sig bemærket i flere succesrige mainstreamfilm – han havde skurkerollen i “Mission: Impossible III” og for nylig spillede han Plutarch Heavensbee i “The Hunger Games: Catching Fire”. Hoffman skulle gentage rollen i de to sidste “The Hunger Games”-film, som er ved at blive optaget, men det vides selvsagt ikke endnu, hvordan Hoffmans død kommer til at påvirke produktionerne.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (52)
Gravatar

#21 Høegh 9 år siden

AndreasHe (6) skrev:
http://en.mediamass.net/people/philip-seymour-hoffman/deathhoax.html

der bliver sagt flere steder det er en Hoax


The Insider (9) skrev:
Hvilket minder mig om noget andet vanvittigt... Da jeg for første gang hørte, at Paul Walker var død, gik jeg med det samme på google, og dagen FØR hans død, var der blevet spredt en hoax-nyhed om, at han var død. Et par grufulde tilfælde.


Og nu også Tom Cruise:
http://en.mediamass.net/people/tom-cruise/deathhoa...

Og Kevin Bacon:
http://en.mediamass.net/people/kevin-bacon/deathho...

Og Steven Seagal:
http://en.mediamass.net/people/steven-seagal/death...

Desværre er der nogle idioter som har skabt et hoax-site. Så hver gang en kendt dør, så dukker dette site op og skaber forvirring.
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#22 the_paki_don 9 år siden

NEEEEEEEEEEEEEJJJJJJ!!!!!

Fuck, jeg har lige haft sådan en blandet dag med en lang arbejdsdag og gode nyheder og så det her...

Det gør mig sgu ked af det.

Så stor en person... Øv.

Og så skulle han vist også til at instruere en film snart.

Hvil i Fred.
Gravatar

#23 Slettet Bruger [3237011189] 9 år siden

Trist nyhed med henblik på at vi ikke får flere film at se med ham og ikke mindst i forhold til hans familie. En meget dygtig skuespiller.

Det kommer altid som en større choknyhed, når kendisser dør lige pludselig. Det er noget andet end hvis de for eksempel har været syge i en længere periode eller dør af alderdom. Der er man ligesom forberedt på det.

Der er jo så også dem der er forholdvis private, at man ikke aner at de gemmer på nogle skeletter i skabet. Ærgerligt når nogle, på trods af deres store succes på og udenfor arbejdet, ser sig nødsaget til at tage sit eget liv.
Wisdom's a gift, but you'd trade it for youth.
Gravatar

#24 Turrian 9 år siden

æv æv æv. Så god en skuespiller. Ærgerligt at han havde et misbrug.

Minder mig om dette klip fra South Park.
Gravatar

#25 Mikkel Abel 9 år siden

Wow, wow, wow! Må nok sige jeg fik en klump i halsen efter denne nyhed.

Ekstremt talentfuld skuespiller, som vil blive enormt savnet. Det er ikke uden grund at flere af mine yndlingsfilm har ham på rollelisten - det mest ærgerlige som filmfan, er nok at der ikke kommer mere fra ham under instruktion af PTA..

R.I.P.!
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#26 elwood 9 år siden

R.I.P Philip Seymour Hoffman, her et udpluk fra de film som jeg har set, og lige kan huske hvor han har tilføjet lige den xtra ting, der er film af hans jeg ikke har set endnu, så det er derfor ting som The Master og ligende ikke er nævnt her.

Charlie Wilsons War
PSH gir den her som meget frusteret CIA mand, der føler sig røvrendt af sine overordnede, og lægger ikke låg på!


Patch Adams: I want the prick
Mitch og Patch Adams har en snak omkring, hvad der er vigtigst for en læge, overfor en patient.


Mission Impossible 3: Count to ten, aldrig har det og tælle til ti, været mere nervepirrende!


Almost Famous: Uncool
Lester Bangs kommer med visdomsord


Twister
PSH gir den som fantatisk/fanatisk Tornadojæger, i denne underholdende film


Red Dragon: Do you see? (fandt ikke scenen, så blot trailer)
Scenen er måske mere Ralp finnes, men Hoffman understøtter scenen, perfekt som offer.


Og Ja Boogie Nights havde jeg lige glemt kan jeg se.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#27 misuma 9 år siden

Jeg var vild med ham siden hans lille rolle i Døde Poeters Klub. Jeg har nydt hans talent længe...

RIP :(
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#28 elwood 9 år siden

Dead Poets Society ja fantastisk lille rolle deri også, jeg har tit omtalt ham som birollernes konge, han formåede og få så meget ud af selv de mindste roller, og screen time.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#29 The Insider 9 år siden

Han er da ikke med i "Dead Poets Society"? Tænker I på Allelon Ruggiero?
War. War never changes.
Gravatar

#30 misuma 9 år siden

Jeg mindes bare en lille rolle, hvor han er lidt af en overklasse-skiderik mod en af de andre mindre privilegerede elever. Noget med en ski/læseferie hvor en snydes? Er det mon i With Honors, eller i Duften Af Kvinde eller? Gah!

Måske tåger jeg lige nu!
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?

Skriv ny kommentar: