Capote
Udgivet 17. mar 2006 | Af: filmz-Angel Eyes | Set i biografen
Der skabes et fænomenalt paradoks omkring denne gensidige udnyttelse. Capote, der lover at skaffe advokathjælp, men til gengæld søger at lirke de makabre hændelser ud af Perry. Og Perry, der i Capote ser en ven, måske endda en sjælesørger, som oprigtigt vil hjælpe ham, og derfor deler ud af sin viden i håb om, måske at slippe for sin straf.
Dertil kommer filmens fornemt foruroligende og trøstesløse stemning, der ulmer forstemmende på billedsiden under Kansas’ blygrå himmel og forårets forrevne træer i de glimtvis storslåede panoramalandskaber. Akkompagneret af et minimalistisk score, der blot forstærker den uudsagte desperation. Der males ikke med brede pensler, og heri ligger årsagen til, at filmen måske ikke umiddelbart skærer sig vej ind til tilskuerens hjerte, men snarere bygger sig sagte op i bevidstheden. “Capote” er en film der hjemsøger ens tanker, længe efter den er slut.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet