Søndag sluttede “1864”, der har fået massiv kritik fra politikere, historikere og anmeldere. Det har bestemt ikke været sjovt, fortæller Pilou Asbæk, der spiller en af hovedpersonerne i den udskældte DR-serie.
Se også: Ulrich Thomsen: Kritikken af “1864” er idiotisk
”Jeg elsker historier. Derfor valgte jeg at blive skuespiller. Men jeg vil lyve, hvis jeg ikke siger, at det gør ondt, at folk er så delte omkring den serie, og at tonen har været så skinger, at det er tilladt at være mere ubehøvlet end ellers.” siger Pilou Asbæk til BT.
Han spillede rollen som den forkvaklede godsejersøn Didrich, der bliver forandret af krigens rædsler.
Den danske stjerneskuespiller kan dog også se det positive i den megen diskussion. Det modsatte havde været endnu værre:
”Men gudskelov, at vi diskuterer. Hvis der ikke var den diskussion, ville jeg også være ked af det,” siger Pilou Asbæk.
“1864” har kostet 173 mio. at producere. Seriens otte afsnit kan ses eller genses på dr.dk.
#1 X&O 10 år siden
#2 Menneskedyr 10 år siden
http://www.youtube.com/user/zortblak
https://soundcloud.com/user9155925
#3 Kisbye 10 år siden
Jeg lander vel selv på en 5-6 stykker på IMDb skalaen.
Syntes det blev for melodramatisk og langtrukkent med det trekantsdrama. Nutidssporet var unødvendigt fyld.
De første 2-3 afsnit før krigen gik igang var lange at komme igennem, men selve krigscenerne var sådanset ganske fint lavet og med nogle interessante ideer. Ærgerligt der var så lidt af det.
De overtroiske elementer kunne de også godt have undladt. Det virkede useriøst, men det er jo ikke første gang DR blander den slags ind i en ellers seriøs fortælling. De gjorde det samme i Rejseholdet. Det er Som om de tror at virkeligheden ikke er interessant nok.
Jeg kan godt undre mig over hvad ideen var med onani- og dyresex scenerne. Måske ville han bare gerne provokere?
Om ikke andet morer jeg mig over Dansk Folkepartis reaktion.
Havde man fokuseret udelukkende på krigen og det politiske spor, så tror jeg det var blevet rigtigt godt.
Måske skyldes det her resultat, at man ville forsøge at favne kvinderne og de unge også.
Ærgerligt.
#4 keitel 10 år siden
#5 Bakkendrup 10 år siden
Ellers så har serien sin gode og dårlige sider. Jeg synes den fungerer bedst i de små dramaer og i krigssekvenserne, men nå så den kammer over med lange montagesekvenser og voice-over, så magter jeg det ikke længere.
#6 Zorgo12 10 år siden
øøøh det gør han jo også! Det handler blot om kritikken er konstruktiv eller blot en kritik af hans person.
Har du overhovedet læst det han siger?
(..)tonen har været så skinger, at det er tilladt at være mere ubehøvlet end ellers.
Uanset om den er offentlig eller ej, så skal en kritik være bundet i noget konkret og ikke blot være "jeg synes han er et dumt svin der spiller af helvedes til!"
Om serien så ikke var en del af offentligheden, så skal man jo stadig være åben overfor kritik, men da absolut ikke hvis den er så skinger at der er tale om noget decideret ubehøvlet.
Kan ikke helt se hvor du vil hen med din kommentar. Ærlig talt lyder det mere som en gang vrøvl ala "jamen jeg har ytringsfrihed".
JA, det har vi alle! og vi har alle ret til at kommentere. Det eneste er bare:
Hvis du ikke magter at formulere dig i en konstruktiv og sober tone, så skal du måske overveje om det er værd at skrive. Hvis du ikke kan finde på andet at sige end "Du er fuld af lort, du er et dumt svin"...tja...hvad med så bare at holde det for dig selv?
Folk misbruger anonymiteten på nettet til at spille store i slaget og lege sofaeksperter...desværre kan man bare se de ikke fatter en bjælde af det de udtaler sig om og udtaler sig som, ja, sofaeksperter :)
#7 rauhe 10 år siden
Der er da massive mængder af konstruktivt kritik af 1864 på nettet?
Det er lidt fjollet at kritisere andre og så forfalde til de samme metoder, som dem man kritiserer!