En ukendt kilde har lagt en ulovlig dvd-version af Sylvester Stallones kommende actionbrag “The Expendables 3” på nettet – tre uger før filmens verdenspremiere. Den ulovlige udgave af “The Expendables 3” er blevet downloaded mere end 200.000 gange på blot et døgn. Et tal der helt sikkert vil stige betydeligt inden filmens premiere.
Se også: Gamle mænd med nye våben i “The Expendables 3”-trailer
Hverken produktionsselskabet Lionsgate eller Sylvester Stallone selv har endnu kommenteret sagen, men man frygter naturligvis, at de mange ulovlige downloads vil svække biografindtægterne af “The Expendables 3”.
Det er ikke første gang, at en film er blevt lækket online før den er kommet ud i biograferne. I 2009 blev “X-Men Origins: Wolverine” lagt ud til download en måned før premieren. Filmen nåede at blive downloadet mere end femten millioner gange, og da FBI fandt frem til gerningsmanden, blev han straffet med et års fængsel.
Vil man se “The Expendables 3” på lovlig vis, kan man tage i biografen den 14. august, når filmen får premiere i de danske biografer.
#11 Jb-film 10 år siden
Overordnet set, så er piratkopiering ikke positivt - men jeg forstår problematikken, når der findes film, som man ikke kan se på anden vis.
#12 Lord Beef Jerky 10 år siden
Expendables 3 f.eks. =)
#13 Jb-film 10 år siden
Jeg forstår problematikken, når der findes film, som man ikke kan se på anden vis.
Men det handler jo også om reel indtjening - kommer der ikke reel indtjening i kassen til filmproduktion og skuespillerlønninger, så kan det måske blive et problem med fremtidens filmproduktion?
#14 LSR 10 år siden
#15 Slettet Bruger [1490160816] 10 år siden
Overraskende nok, er der virkelig mange derude, der primært ser film på deres bærbare computer og/eller tablet. I sådanne tilfælde, er de ret ligeglade med om det er HD-kvalitet.
#16 Kisbye 10 år siden
Jeg kan da også godt finde på at se film på min iPad, hvis jeg er på farten.
#17 Jb-film 10 år siden
#18 Slettet Bruger [1490160816] 10 år siden
Jep, jeg ser også lejlighedsvis tv-serier på min iPad, når jeg ikke er hjemme. Jeg har en sæson af Alf liggende derpå og har haft noget Seinfeld liggende også.
#19 Jb-film 10 år siden
#20 Slettet Bruger [1490160816] 10 år siden
Hvad er det for "afsløringer og ulovligheder", du snakker om?